Mindfulness har stor betydning for parforholdet

Mindfulness, kan forbedre dit parforhold og dit sexliv.

Mindfulness er et af tidens mest hypede ord og det bruges ofte i mange forskellige sammenhænge - nu også i forbindelse med sexlivet og parforholdet.

Men hvad er så det der mindfulness?

Mindfulness handler helt grundlæggende om at være til stede i nuet - at opleve følelser, sanseindtryk og hændelser, uden at fordømme og bedømme det der sker. Erfarne udøvere af Mindfulness taler ofte om at vågne op til det liv du lever lige nu og her - ikke det liv der tidligere har været, eller som måske en dag vil komme. Essensen er, at fokusere på livet som det er i dette øjeblik, hvor du samtidig er venlig og ikke dømmende mod dig selv.

Lidt om baggrunden

Mindfulness har oprindeligt rødder i buddhismen. Grundtanken er at mennesket konstant er på jagt efter varig lykke, men samtidig forsøger at undgå den smerte som opstår, når livet præmisser ændrer sig, og som ofte fører til frustration, lidelse, angst og depression. Ifølge buddhismen, føler vi nemlig smerte fordi intet varer ved, og fordi vi alle sammen bliver syge, forfalder og en dag dør. Vores sind og vores hjerne narrer os derfor til at tro, at det gode liv er et andet sted, hvor alting er meget bedre, i stedet for at leve i nuet og se på vores liv som det er lige nu.

Mindfulness er effektivt

Erfarne udøvere af mindfulness, har længe været meget overbeviste om at metoden bl.a. kan modvirke stress og depression, og det er da en af årsagerne til at mindfulness har bredt sig udover det meste af kloden. Hjerneforskere i mange lande har i flere år forsøgt at forklare virkningen videnskabeligt, men uden held – altså indtil for nylig. Bl.a. har et dansk forskerhold fra »Copenhagen Trial Unit« på Rigshospitalet, udført mange grundige analyserer af data - bl.a. i form af hjernescanninger og målinger af hjerneaktivitet og efterfølgende konkluderet at mindfulness har samme virkning som antidepressiv medicin.

Læs også: Hvor går det med parforholdet? 

Hvordan virker det?

Det har længe været kendt at traditionel samtaleterapi hos en psykolog eller en psykoterapeut, kan hjælpe os med at få styr på eksempelvis destruktive tanker, og at det smitter af på vores følelser og oplevelser af forskellige situationer, så vi bliver mere optimistiske og glade. Hvis man fx laver en hjernescanning af et mennesker modtager psykoterapi, kan man se at terapien skaber øget aktivitet i de præfrontale og de kortikale dele af hjernen, som er de dele af hjernen der styrer vores tanker. Når vi får kontrol over tankene, falder hjerneaktiviteten samtidig i de områder der håndterer vores følelser - det limbiske system. Derfor kan et menneske med stress eller depression altså kunne bruge samtaleterapi til at genvinde kontrollen over følelserne.

Dette kaldes for en 'top down'-mekanisme og det viser sig at Mindfulness har samme effekt. Helt grundlæggende kan mindfulness hjælpe os med at blive bedre til at være opmærksomme og til stede i øjeblikket, at reducere stressniveauet i kroppen og at regulere vores følelser¨- og det er altså videnskabeligt bevist.

Mindfulness og parforhold

Ifølge den anerkendte amerikanske psykolog Melanie Greenberg, som bl.a. er ekspert i parforhold, terapi og mindfulness, er der en stærk sammenhæng mellem mindfulness og tilfredshed med parforholdet og sexlivet.

Og det giver jo rigtig god mening. Når vi er nærværende og tilstede i vores parforhold og sexliv, jo bedre er det. Not exactly rocketscience.

Men det betyder ikke at mindfulness er nemt (medmindre man er en af de heldige, hvor den er medfødt eller tillært tidligt i livet)

Især for kvinder kan det være svært at slippe tankerne og give sig hen under sex. Derfor har vi lavet en lille Lovecast øvelse, som kan bruges som en hurtig indgang til mindfulness og som kan medvirker til at give ro i sindet.

Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?

En god måde at øve sig på er:

Vejrtrækning

Fokusér på din vejtrækning. Træk vejret ind, og øv dig i at mærke alle de små dele i processen. Hvordan luften kommer ind gennem dine næsebor, hvordan din brystkasse og mave hæver sig, og hvordan din krop slapper af når du puster luften ud igen.

Tanker

Når du er godt i gang med din vejtrækning prøver du at lade dine tanker flyve. Prøv at lægge mærke til forskellige lyde og dufte i det rum du er i. Hvis din tanker "kommer tilbage" (som de højst sandsynligt vil gøre de første gange du øver dig) så prøv ikke at blive frustreret over det, men vend igen dit fokus på din vejtrækning eller en lyd.

Det kan godt være svært i starten - men som det jo er med mange andre ting i livet gør øvelse mester 🙂

Skrevet af Anna


Har I svært ved at kommuniker og tale sammen på en ordentlig måde og ender selv helt simple samtaler ofte i konflikter - så kan parterapi være en god mulighed for at få parforholdet tilbage på sporet. Ofte skal der ikke ret meget parterapi til at rette op på de ting der giver konflikter. Du kan også læse mere om parforhold i forskellige områder i Danmark - se eksempelvis parterapi i Århus, Randers eller Herning.

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *