Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?

Vækst og udvikling

At have mulighed for vækst og udvikling i parforholdet skal ikke forstås som at man skal ”forsvinde” i et forhold og gøre ting for at undgå at blive følelsesmæssigt opslugt af sin partner. At imødekomme individualitet og personlig vækst er en kompleks proces, der betyder gensidig enighed og forståelse.

Det handler ikke om, at skabe afstand eller give parforholdet en konstant omvæltning. Det handler om, at kunne definere sine grænser som et vigtigt skridt. Nogle par oplever at den ene eller begge er mindre differentierede og holder ”en dør på klem – for tænk nu hvis…”, og som løber deres vej, når parforholdet enten, for tiltagende betydning følelsesmæssigt, eller opleves for udfordrende.

I parforholdet, ønsker vi, alt hvad stabilitet og engagement, tillid, tilhørighed og forandring giver, men vi ønsker, at det samme forhold også giver os mysterium, spænding og konstant nyheder. Denne kombination i parforholdet er en utrolig lang proces. Parforholdet lider når vi er langt fra hinanden og afstanden mellem hinanden er stor. Det er enten for meget aktivitet eller for lidt.

Yderpunkterne vil være, at parforholdet lider af, på den ene side føle sig kvalt, at individualiteten er livet, der er ingen suverænitet eller følelse af autonomi uden at der skal ske noget med den anden, eller parforholdet være så langt fra hinanden, at parret føler sig frakoblet og ikke kan finde hinanden igen. Parholdet kommer i krise, når vi enten kræver vores fulde følelse af individualitet eller når samhørighed bliver omklamrende.

At have evnen til individuel vækst (at differentierer sig), er solidt, men gennemtrængeligt, hvilket gør det muligt at tillade nærhed og intimitet samtidig med at du har en solid kerne af værdier og overbevisninger som du kan ændre uden at miste din identitet, din individuelle vækst. I begyndelsen af et kærlighedsforhold er vi tilgængelig for hinanden både følelsesmæssigt og rummeligt og et nej er et næste ikkeeksisterende ord.

Der bliver brugt tid på at udforske hinanden seksuelt og følelsesmæssigt og individualiteten bliver et fællesskab, men det er også en startperiode som er følsom, hvor tvivl, usikkerhed og manglende selvtillid kan være en forhindring for tættere tilknytning.

Formår det nystartede parforhold ikke at tage hånd om dette og få afklaret tvivlen, skabes der et tillids-svækkende forhold fra begyndelsen. Har den ene part været udsat for et følelsesmæssigt stort brud forinden og ikke helt afklaret, kan dette skabe usikkerhed for den modsatte part, og derved bringe parforholdet i krise.

Mennesker tiltrækkes af hinanden af forskellige årsager og indimellem tiltrækkes vi af det, som vi ikke selv har. Ofte er den konstellation også det, som vi søger parterapi for.

Det som før var det tiltrækningsmæssige, bliver lige pludselig også det som skænderierne går på. I et forhold bruger vi hinanden følelsesmæssigt med trøst og støtte, når der er behov for det og omvendt opmuntring til personlig udvikling og vækst. I forelskelsesfasen ser man sig ofte blind på den forskellighed, som hver især har med i ”rygsækken” og efterhånden som parforholdet udvikler sig og løsriver sig fra den dybe forelskelsesfase, kan problemerne opstå og virke forvirrende.

Det som før var ”okay, det kan jeg leve med”, bliver lige pludselig problematisk og starten på et parforhold i krise. Forskellighederne i parforholdet skal der tages hånd om, men på en måde, hvor parret forliger sig med hinanden.

Se også disse modeller:

Parforholdets seksuelle funktion.

Omsorg for den anden er afgørende for parforholdets kvalitet og stabilitet. Gennem følelsesmæssig omsorg og tilgængelighed vil parforholdet blive mere tillidsfuldt og stabilt. En krise i parforholdet kan udfordre forholdets følelsesmæssige omsorg og ikke mindst det seksuelle forhold.

Den seksuelle relation har brug for tryghed og tillid. Skal parforholdets seksuelle funktion, have mulighed for at udfolde sig, tage initiativ, slappe af, håndtere afvisning, vise sig nøgen, få orgasme og give sig hen, kræver det at parret oplever grad af tryghed og nærhed. Uden denne bliver det sårbart og usikkert.

Forholdet har et paradoks, som består i, at vi på den ene side vil have tryghed og ro og følelsesmæssig omsorg og stabilitet og på den anden side søger imod seksuelle oplevelser af uforudsigelighed, spænding og nydelse.

Det lange parforhold kan vælge at være mere opmærksom på dette paradoks, ved at søge uforudsigelighed, kreativitet og leg ind i det seksuelle forhold fremfor at søge nye partnere, for at opnå den anden side af paradokset.

Forskellen mellem par som søger energi mod det parforhold som lader stå til, er at de fanger sig selv og anerkende det. De genfusionere ny energi, ny opmærksomhed, fokus, tilstedeværelse og tager initiativ i parforholdet som skaber nyt liv. De forebygger parforholdet uden krise.

Parterapi

Mange par søger parterapi, når der er uro og krise på sit højeste. Her møder de op med en forventning om en hurtig forandring og løsning på krisen velvidende om, at hurtige løsninger ikke eksistere i parterapi. Når nysgerrigheden i parforholdet er helt væk, når der er ligegyldighed, når der er selvtilfredshed, når der er en kronisk manglende forståelse og igen når der er kronisk kritik, tager det tid og motivation til at finde hinanden igen. Det er her parterapi hjælper.

Parterapi handler om, at hjælpe i parforholdet med at forstå forskellighederne, omorganisere individuelle og fælles mønstre til nærhed og kontakt og have fokus på destruktive mønstre.

Ofte starter parterapi med at afdække problemernes omfang og skabe klarhed over, hvordan parret får det bedre ved at få øje på såvel egnes som partneres behov, lyst, tanker såvel som selvstændighed. Det handler om at blive bevidst om det som trigges hos begge, der er med til at skabe en destruktiv løsningsmodel i diskussionerne. Det betyder, et parforhold som er motiveret på, at lære nye og måske mere fleksible måder, at håndterer uenigheder på og opbygge et fundament for tryghed og stabilitet i forholdet.