Ufølsomhed er en kompleks medspiller i relationer

- samtidig kan den forandres hvis vi ønsker det.

Jeg sad i går med en klient, som dybt berørt fortalte mig;

»Jeg kan ingenting mærke, når jeg ser min hustru græde. Jeg kan ikke mærke mig selv og jeg kan ikke mærke min hustru.

Jeg er ufølsom og hård, nærmest tom.«

I min optik handler ufølsomhed, om et massivt og stærkt benægtelses forsvar.

En overlevelses strategi, som er blevet skabt meget tidligt i os, da vi var mellem 0 og 2 år.

Forsvaret inden os tænker; »Når jeg møder gråd eller selv har brug for at græde, skal jeg ikke reagere, jeg skal ikke elv græde og jeg skal ikke reagere på at andre græder. Hvis jeg reagerer på det jeg ser og føler sker, svigter den anden mig.«

En reaktion ud i verden kan være;

»Tag dig dog sammen. Du skal bare kunne tåle lidt mere pres, kom nu, hold dog op med det pjat.«

Eller

En uendelig insisteren på at få den anden endnu mere ned med nakken, ved at holde stædigt fast på sin ret.

I situationen, føler den part som græder og er dybt ulykkelig sig på ingen måde set, mødt eller favnet.

Modsat føler den anden part sig afmægtig og usikker, kan slet ikke overskue, hvad der sker og følelsen, som afløser uoverskueligheden er ofte voldsom irritation eller stor vrede.

Quick and dirty adfærden buldrer frem.

En del af vores gamle hjerne reagerer på det der sker ud fra et gammelt billede, som i Nuét bliver hentet frem fra fjernlageret i hjernen. Måske ser vi os selv græde og blive afvist af enten mor eller far, måske har vi igen og igen prøvet, at når jeg bliver ked af det, går de andre fra mig.

Læs også: Hvad kan bringe parforholdet i krise?

Hvis jeg bliver ved, selv om jeg har slået mig, eller er fuldstændigt udmattet, får jeg måske, kun måske anerkendelse.

Så, hvad skal jeg så gøre, når du græder?

Jeg kommer måske i konflikt med mig selv.

Jeg kan vælge at blive enormt vred og sige stop.

Jeg kan vælge selv at græde eller gå min vej.

Jeg kan holde den anden i hånden og være sammen med den anden i det, der er svært.

En ting er sikkert, vores gamle adfærd lever i bedste velgående, indtil vi vælger at forandre den.

Vores adfærd afspejler vores kærlighed til og værdsættelse af vores partner og dybest set også til og af os selv.

Er vi ufølsomme i vores par forhold, er vi også ufølsomme overfor os selv.

Når vi begynder at interessere os for vores egen adfærd, bliver vi opmærksomme på den voldsomme effekt vores ufølsomhed belaster vores partner med og vi får ofte et ønske om at ville forandre vores ufølsomhed, fordi den er ubehagelig og måske gør meget ondt inden i os.

Heldigvis kan vi arbejde med vor hjernes automatiske reaktions mønstre, så der kommer større balance mellem vores affekt/impulser og vores refleksion/rummelighed.

Det betyder, at vi støtter udviklingen i os selv til, at mindske vores kampberedthed og primitive reaktioner til fordel for at forstærke de pragtfulde og skønne egenskaber, vi som mennesker rent faktisk er i besiddelse af.

Så ja, vi kan forandre os fra ufølsomme til følsomme individer, og ja, opleve kærligheden på den fede måde gennem anerkendende dialog.

Vær opmærksom og reager på ufølsomheden, når I møder den.