En lille spørgeskema undersøgelse, der kan fortælle lidt om hvordan det egenlig går med parforholdet

Hvor går det med parforholdet?

Hvordan synes du egentlig det går med dit parforhold? Og ved du, hvordan din partner synes det går?

I et parforhold, er det er rigtig vigtigt at »tjekke ind« hos hinanden jævnligt, for at sikre, at I begge trives, er tilfredse og har det (nogen lunde) godt.

Når vi skal »tjekke ind« hos hinanden, kan det hurtigt blive til en overfladisk »hvordan-synes-du-det-går? fint-nok-okay« agtig snak, hvor I ikke bliver særlig meget klogere på hinanden. Derfor har vi lavet et lille spørgeskema, som er en ny og lidt anderledes måde at få gang i en konstruktiv samtale, hvor I rent faktisk får mulighed for at blive klogere på hinanden.

Print spørgsmålene ud, sæt jer ned og udfyld dem hver især. Når I har udfyldt alle spørgsmålene i skemaet, bytter I papir og gennemgår svarene sammen. Tag en snak om hver punkt, og undersøg om der er noget der skal justeres i parforholdet. Det kan jo også være at I egentlig bare synes jeres partner er helt fantastisk dejlig, og det kan man også bare ha' brug for at blive mindet om en gang imellem.

Inden I udfylder spørgeskemaet, så lov hinanden at være 100% ærlige og ikke at blive sure over partnerens svar. Se øvelsen som en mulighed for at forbedre ting i parforholdet, som I måske slet ikke har fokus på i hverdagen. Husk på, at alle parforhold som regel kan forbedres på nogle punkter.

Læs også: 7 kærligheds principper, som forbedrer dit parforhold

Her kommer spørgsmålene

På en skal fra 1-5 hvor god er din partner til at:

1. Se tingene fra dit perspektiv?


2. Vise interesse for noget der er vigtigt for dig?


3. Glatte tingene ud efter en større eller mindre uoverensstemmelse?


4. Give udtryk for sin kærlighed gennem berøring?


5. Have det sjovt i jeres parforhold?


6. Mærke når du har brug for lidt TLC (Tender Loving Care) og give dig det?


7. Være empatisk?


8. Udtrykke sin kærlighed verbalt?


9. Give sit besyv med, når du skal tage svære beslutninger?


10. Tage sin del af de (keeeedelige) praktiske pligter?


11. Holde ord? fx. at komme til den aftalte tid eller overholde aftaler om ting der skal fikses.


12. Introducere nye, sjove ting til forholdet?


13. Booste din selvtillid når du har brug for det?


14. Være din mentale klippe?


15. Lytte, uden at gå i forsvar?


16. Hilse kærligt når I mødes efter en lang arbejdsdag hver for sig?


17. Gå på kompromis?


18. Være sårbar?


19. Forstå dig? Ved din partner hvad du godt kan li', hvad du er bange for, hvad dine drømme er osv.


20. Håndtere egen stress og irritation, så det ikke går ud over dig, hver gang der er problemer på jobbet, eller der har været lang kø på motorvejen.


God fornøjelse og ha' en dejlig aften!

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *