At være empatisk i dit parforhold kan dæmpe skænderier

Sådan dæmper I skænderier

Bekæmp skænderier med empati!

At være empatisk betyder i bund og grund, at man har evnen til at sætte sig i andres sted. Det at være i stand til forstå andres følelser, tanker, virkelighedsopfattelse og handlemønstre. I et parforhold er det super vigtigt, at vi er i stand til at forstå hinandens virkelighed og opfattelse af situationer. Hvis vi ikke forstår hinanden, ender det ofte med en masse konflikter og skænderier. Når vi derimod prøver at forstå hinandens virkelighedsopfattelse, bygger vi bro mellem hinandens verdener og over det (noglegange store) hul der kan være i forståelsen af hinanden og som ofte giver anledning til en masse konflikter. Når bølgerne når højt og konflikterne eksploderer og vi er påvirket af vores egne følelse af frygt, vrede eller når vi føler os sårede, kan det være ekstremt svært at have empati for – og forstå, den andens synspunkt. Men det er helt vildt vigtigt at vi forsøger at forstå hinanden, da vi med bare en smule empati og forståelse kan dæmme op for konflikter, skænderier og sårede følelser.

Kig altid på din egen rolle i konflikten

Efter et skænderi – når vi lige har fået tid til at slikke vores sår og har fået lindret vores følelser – får vi ofte et andet perspektiv. Vi opdager måske at vi selv har en stor del af skylden for den dårlige situation vi star i. Hvis ikke man umiddelbart synes man selv har en rolle i konflikten, skal man som regel kigge efter en ekstra gang – for det har man stensikkert. I det øjeblik vi er i stand til at spotte vores egen rolle i situationen, vil vores empatiske følelser øges og vores vrede tilsvarende mindskes. Og så vil vi ikke være så stædige og opsatte på at få ret (og at vores partner har uret) og det giver plads til at se deres pointe i nyt lys. Når vi slipper vores stædighed bliver vi automatisk også mere fleksible. Ved at tage ansvar for vores egen rolle i konflikten, skaber vi et rum hvor vores partner sandsynligvis også vil være mere villig til at tage sin del af ansvaret.

Bekæmp konflikter med empati

Når vi skændes er det er svært ikke at gå direkte i forsvarsposition — at droppe forsvaret, som beskytter vores følelser, er noget af det sværeste! Vi går i forsvarsposition når vi bliver bange og prøver at beskytte os imod den frygt vi mærker. Når din partner prøver at beskytte sig selv ved at være argumenterende, aggresiv, undvigende, tilbageholdende eller prøver at skjule sin sårbarhed, så prøv at stoppe op, og stil disse 4 spørgsmål i stedet for at modargumentere:

Er der noget jeg gør eller siger der får dig til at føle dig nervøs eller bange lige nu?

• Føler du jeg giver dig grund til ikke at stole på mig?

• Opfører jeg mig eller taler jeg til dig på en måde så du ikke føler dig hørt eller respekteret?

• Hvad vil du gerne have at jeg forstår?

Disse 4 små spørgsmål er stærke – og du skal kun stille dem hvis du er 100% klar på at acceptere din partners svar uden at dømme stille spørgsmålstegn ved svaret. Det vil bare være som benzin på bålet og gøre din partner utryg og misforstået. At lytte, helt uden forsvar og beskyldninger skaber den empati der er ‘modgiften’ til forsvarspositionen. Spændingen i kroppen og vreden opløses lynhurtigt, når vi oprigtigt er villige til at anerkende at vores partners følelser og deres opfattelse af sandheden.

Læs også: skændes I meget? sådan kommer I tilbage på sporet

Empati skaber empati

Når man tager en bevidst beslutning om at gøre en indsats for at sætte sig selv til side for en stund, og kigger på sin egen del af et sammenbrud i et forhold, vil forståelsen for den anden få den nødvendige plads. Ved øvelse, vil vi over tid blive mere empatiske partnere og samtidig gøre vores partnere mere empatiske. Dette højere niveau af ansvartagen for egne handlinger vil fører til færre skænderier, mere harmoni og tæthed, og når vi først indser hvad der egentlig er på spil, vil også styrken, sundheden og motivationen til at træne empatien forøges, og vi vil ikke længere være villige til at nøjes med en kommunikation i vores parforhold fyldt med beskyldninger og forsvar. Vi vil alle gerne høres og føle os forstået.

Indlæg skrevet af Anna


Har I udfordringer og problemer i parforholdet, som I har svært ved at få talt om og gjort noget ved – så kan parterapi være en rigtig god løsning. På lovecast.dk kan du altid finde dygtige og erfarne parterapeuter, som kan hjælpe jer med at finde den rette vej videre. Se vores parterapeuter her. 

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *