De fleste af os går rundt med en grundfrygt. Den blev sat tidlig i vores liv, engang vi i barndommen oplevede at vi blev adskilt fra kærligheden. Den vigtige kærlighed som mor/far er indbegrebet af at være for det lille barn.
Grundfrygten kan ske så tidligt som, at vi som spæde ikke fik opfyldt vores rette behov, på rette tid, og i rette dosis. Men det er også et grundvilkår for forældre, at de er oppe imod ikke, at kunne være perfekte!
Forældre gør som udgangspunkt, det bedste de kan, og det er ganske normalt, at vi som forældre opfylder modsat af, hvad barnets behov er. Vi prøver os frem, og håber at ramme rigtigt.
Forældre er ikke perfekte og vi skaber ikke perfekte børn. Men et barn der er blevet voksen, kan tage et valg om at få kigget på, hvad der er med til at forhindre frit flow.
En grundfrygt kan f.eks. være:
Frygten for adskillelse Frygten for ikke at være elsket Frygten for ikke at høre til Frygten for kassering
Normalt går vi jo ikke sådan rundt og har fokus på vores grundfrygt, for vi har lært os selv, for alt i verden, ikke at skilte med den. Vi laver en beskyttelse af os selv, i form af overbevisninger og af noget adfærd. Det er en overlevelsesstrategi, er en slags beskyttelse af os selv. På den måde forstået at overbevisninger spiller sammen med grundfrygten.
Hvis grundfrygten er frygten for kassering kunne en overbevisning om sig selv være at »jeg skal gøre mig fortjent«, »jeg skal ikke skille mig ud fra mængden«,»jeg skal opføre mig pænt«, »jeg skal ikke gøre mig for synlig« for ellers så opdager de, at jeg ikke fortjener at høre til, og så bliver jeg kasseret, og så bliver jeg ikke elsket, og så går jeg til grunde.
Så hvis jeg i bund og grund er bange for at blive kasseret, så er det vigtig for mig at gøre mig fortjent til at være »en del af«. Flinke-pige-rollen, eller flinke-fyren passer fortrinligt ind her, de tilpasser sig omgivelserne og undgår helst konflikter. For ikke at blive kasseret af andre, kan vi paradoksalt nok »kasserer« os selv forinden, blot for at komme i forkøbet om ikke at blive kasseret af andre.
Målet om ikke at blive kasseret er vi ikke særlig bevidste om, det ligger dybt i os, så vi har måske ikke engang specifikt fokus på selve relation vi er i, men mere på en adfærd, der handler om at være flink, eller yde og gøre.
Arbejdet for dem som indeholder ovennævnte grundfrygt, kunne være at få set på gamle overbevisninger og introjekter. Få arbejdet på at få skabt en egen-støtte, og opbygget et selvværd, og med bevidsthed og nye erkendelser sluppet frygten, og i stedet omfavnet hele sig.
Er beslutningen taget om at gå i terapi, så skal der nogle gange ikke så meget til, før folk hurtigt får et bedre sted at stå i livet.
