parterapi iHaderslev

Samtale skal give en dybere forståelse – ikke løsninger

Her får du nogle af ekspertens bedste råd til god kommunikation, så I selv kan tackle og forebygge de konflikter og udfordringer, som typisk opstår i et parforhold.

»Det er især dårlig kommunikation, sårede følelser, ensomhed og misforståelser, der kan være ødelæggende i et parforhold«, fortæller parterapeut og ekspert Inger Margrethe Jørgensen, der har mere end 10 års erfaring indenfor området.

Eksperten giver her nogle gode råd til at modvirker konflikter, skænderier og frustrationer, som udspringer af dårlig kommunikation.

Indfør begrebet kl. 22 er kærestetid

Inger Margrethe opfordrer til at indføre en daglig kærestetid – hver dag kl. 22. Her skal I at tale om de gode – og dårlige ting der er sket i løbet af dagen og ikke mindst de følelser der ligger bag. Et parforhold skal nemlig plejes præcis ligesom en blomst der skal have vand for at overleve.

»Formålet med samtalen er ikke at blive enige om alverdens udfordringer og konflikter, men derimod at forstå hinandens synspunkter og anerkende det den anden føler – også selv om man selv har frembragt følelserne i den anden. Det modvirker følelsen af at stå alene med problemerne og det skaber en større samhørighed«, fortæller eksperten.

Tal om dagen og det I er glade for ved hinanden og parforholdet i det hele taget - men også om de ting det er vanskelige.

»Når man taler sammen, er det vigtigt, både at anerkende og vise indlevelse i den anden parts følelser – det betyder nemlig at partneren føler sig forstået, anerkendt og ikke står alene. Forsøg så vidt muligt at svare på den andens følelser og lad Jer påvirke af dem - også selvom I ikke er enige eller føler det samme. Det er nemlig evnen og viljen til indlevelse der er styrken i et velfungerende parforhold, og såmænd også i andre relationer.

Vi kalder det TRE:

Tilgængelige, Resposible, Engagerede 

Når vi er åbne og tilgængelig overfor hinanden, så kan vi mærke at den anden er der for os, og det er en fantastisk styrke i et velfungerende parforhold«, uddyber parterapeuten og fortsætter:

»Når I taler sammen er det vigtigt at I tuner ind på hinanden, mærker hvordan den anden i virkeligheden har det, og forsøge at være engageret i det den anden føler og i den andens verden. Følelser er aldrig forkerte, men man kan lære at reagere anderledes på det man føler«.

Læs også: Hvordan lytter du til din partner?

Når I taler om Jeres parforhold, så brug altid jeg-formen

For at sikre det bedst mulige udgangspunkt for den gode kl. 22 samtale - uanset om I har haft en konflikt eller et skænderi - er det vigtigt at gribe den an ud fra nogle konstruktive metoder.
Husk, at det overordnede mål ikke er at bliver enige, men derimod at blive klogere på sin partner og forstå de følelser der ligger bag.

En god øvelse er at skiftes til at fortælle, hvor den anden bare lytter. Når man lytter skal man som udgangspunkt suge til sig, lytte interesseret og gerne holde øjenkontakt. Kom ikke med input og meningen om det partneren fortæller - bare lyt, så I ikke kæmper om ordet.

»Når man er den der lytter skal man bestræbe sig på at give sin partner nærvær og give ham eller hende en oplevelse af at blive taget alvorligt. Vær interesseret, bekræft det den anden siger og spørg ind«, lyder opfordringer fra terapeuten.

Brug Jeg-formen

Når du har ordet, skal du fokusere på at fortælle om din egen oplevelse i stedet for at fortælle din partner, hvad han eller hun gør forkert.
Undlad at dømme partneren ved at sige: »Det er bare så irriterende, at du aldrig vil holde i hånd« eller »Jeg er træt af at du aldrig hjælper til herhjemme«.

Forsøg i stedet at formulere din frustration ud fra dine følelser: »Når du ikke vil holde i hånd, bliver jeg ked af det og føler mig afvist, og det får mig til at føle, at du ikke vil være sammen med mig«.

Eller »Når jeg skal klare alt det huslige, føler jeg, at jeg står alene med det hele og at du ikke er glad for mig mere«.
Tal ud fra dine egne følelser i stedet for at pege fingre af din partner. Så bliver din partner meget klogere på, hvordan du i virkeligheden har det.


Indlægget er skrevet af redationen - Stor tak til Inger Margrethe Jørgensen. Inger Margrethe tilbyder parterapi fra sin praksis i Haderslev. Du kan finde flere oplysninger om Inger Margrethe og se hendes profil på Lovecast her.


 

JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! - du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *