Valget af din partner i livet er et ubevidst valg

Valget af partner sker mest ubevidst. Det er ikke sikkert, at vi går og er klar over, hvordan vi regulerer vores følelser, men det er meget sandsynligt, vi finder en partner, med hvem vi kommer til at gøre, som vi plejer. Vi finder en partner ud fra den tilknytningsstil, vi har. Når vi ender i konflikter, kan løsningen på dem være i parterapi at finde et narrativ om det hele jeg – om hvem vi er hver især, både vores elskelige og uelskelige sider.

Der findes et utal af måder, hvorpå singler forsøger at finde tosomheden med en anden. Vi håber på at møde en, når vi går i byen. Vi håber på at møde en på kontoret ved siden af vores. Eller vi håber på at møde en på det utal af dating-apps og –sider, der eksisterer i dag. Men uanset hvor meget vi tror, vi selv har indflydelse, så sker valget af partner mest ubevidst.

Julie Hall, cand.mag i psykologi, psykoterapeut og parterapeut siger:

»I min praksis er det bevidsthed mange søger, og det er meget ubevidst, dét der ligger til grund for valget, og derfor er det en spændende rejse at være med parret i. Mange tror, at de vælger deres partner ud fra kategorier, som vi kan se hinanden i, og de har en social og biologisk faktor, men det er mere de ubevidste kræfter, der er på spil. Ud fra det jeg arbejder med – tilknytningsteorien – hvordan vi udvikler os følelsesmæssigt i de tidlige år, er det som afgør, om partnere repræsenterer noget, der får os til at føle, at vi kan reparere på tidligere ”sår/ ubevist smerte” ganske ubevidst.« Julie Hall fortsætter:

»Målet er i valget at finde ud af at være sig selv sammen. Og det her med at være sig selv er bundet på det tidlige barns oplevelse af sig selv i vigtige relationer.«

Vores tidligste tilknytning spiller ind på vores måde at være i et parforhold på

Hvad har jeg lært fra mine tidligste og vigtigste relationer om, hvordan jeg skal være for at hænge sammen følelsesmæssigt?

Er jeg trygt tilknyttet, kan indgå oprigtigt og åbent i mine relationer, da jeg har haft følelsesmæssigt tilgængelige forældre, der har givet mig en basal tillid til mig selv og et fleksibelt forhold mellem nærhed og distance til andre mennesker? Det har de fleste af os.

Samtidig er vi formentlig ikke altid blevet mødt, præcist som vi havde brug for og kan herved opleve utrygheden. Bærer vi ubevidst en fortælling med os om at skulle klare os selv pga. afvisning eller andre signaler fra vores forældre, der kunne pege den vej, eller at de simpelthen ikke mødte os med følelsesmæssig indlevelse, så kan den »undvigende tilknytnings stil« med tendensen til at være følelsesmæssigt selvforsynende, utilgængelig eller afstandstagende dominere i ens nuværende parforhold. Der er simpelthen skruet ned for tilknytningsadfærden.

Læs mere om: Et velfungerende parforhold handler om tryghed og tilknytning

Har vi derimod oplevet masser af varme og indlevelse, men denne har været noget uforudsigelig i sin tilstedeværelse, så kan oplevelsen være, at det har »noget med mig at gøre« sætte sig som en »ængstelig og ambivalent tilknytningsstil«, hvor der er skruet op for tilknytningsadfærden med et stort behov for omsorg og nærhed samtidigt med at frygten for at miste – og et lavt selvværd – fylder.

Og så er der lige den rigtig svære »desorienterede tilknytning«, om opstår, hvis vi har været så uheldige, at der ikke har været en modtagelighed for vores behov, og man som barn har været et led i sine forældres uforudsigelige behov og skræmmende adfærd, som f.eks. ses i forbindelse med psykiske lidelser eller misbrug. Det kan bevirke et næsten traumatisk ubehag ved at indgå i den nære kontakt, da det gamle overvældende ubehag genopleves heri, og man ikke stoler på sine egne registreringer.

Disse tilknytningsformer ligger ubevidst og foregår derfor helt automatisk – indtil vi typisk får øje på dem som vores relations-stil i de konflikter, der opstår med den partner vi har valgt.

Konflikter med ens partner sætter vores selvopfattelse på prøve

Menneskets selvopfattelse er grundlagt i de tanker, som vores omsorgspersoner gør sig om os. Det betyder, at vores selvopfattelse er bygge på et fundament af vores omsorgspersoners tidlige opfattelse af, hvad der var elskeligt ved os, og hvad der ikke var. Når vi derfor stræber efter at blive elsket, er tendensen, at vi skjuler det, der synes uelskeligt ved os.

»Når man forsøger at undgå den del af sig selv, som ikke er elsket, så vil det blive ved med at skabe problemer i livet, fordi det u-elskelige er forbundet med meget skyld og skam. Og typisk vil man finde en partner, der minder én om det her aspekt, fordi det, vi ubevidst falder for, er én, der rummer de to modsatrettede kræfter – noget krænkende og noget forløsende,« siger parterapeut Julie Hall og fortsætter:

»I os mennesker er der bundet en udviklingskraft, fordi vi gerne vil søge psykisk balance, ligevægt, trivsel og glæde – alle søger mod den trygge tilknytning – en helende kontakt som jeget også kan være afgrænset og selvstændig i. Og den her partner, der både repræsenterer noget jeg arbejder imod og samtidig vil mig, heler mig i den kontakt.«

»Men det er svært at være sammen med én i konfliktsituationer, når den anden i høj grad repræsenterer noget krænkende. Det er i konfliktsituationer, hvor vi er forsvar, at vi har taget de uønskede sider til os selv og vores tilknytningsstil bliver tydelig. I parterapien er det netop arbejdet med at bevidstgøre ens tilknytningsstil og at tage livtag med sin egen forkertheds følelse, der er konfliktnedtrappende«, siger Julie Hall

Terapi for dig og for jer som par

Når Julie Hall arbejder med par i konflikt, arbejder hun med udvikling af narrativer baseret på den enkeltes tilknytningsstil samt udvikling af den enkeltes selvforståelse overfor den del af sig selv, der er det uelskelige. Det kan både foregå i ene- eller parsessioner.

»Tit kommer folk og siger, at de skal have udvikling, og tit så er det en indre udvikling af narrativer, og hvad er det, som vi ikke vil være ved i os selv – det er typisk dét, der ikke vil lade os være i parforholdet. Det bliver en mulighed for at acceptere de uønskede sider i sig selv og først der, kan man så lave et mere bevidst valg af sin partner,« siger Julie Hall og fortsætter:

»Når du vil mig, så kan jeg også se på de uønskede sider af mig selv – og så tør jeg godt. Og så kan terapi være udviklende både for den enkelte part og for forholdet. Men hvis ikke det lykkes i dette forhold, så kan man herigennem undgå at tage de gamle mønstre med sig i en ny relation.«

Indlægget er skrevet af Signe Stange Jensen & Julie Hall

Julie Hall tilbyder ikke længere parterapi i Århus.


JA TAK, TILMELD MIG TIL LOVECAST NYHEDSBREVET

Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! - du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *