6 øvelser som styrker parforholdet og kærligheden

6 små Lovecast øvelser, som bringer jer tættere på hinanden

De absolut vigtigste elementer i et godt parforhold er ærlighed, nærhed og balance. Det mener professor Sue Johnson, som bl.a. er kendt for at være en af de primære udviklere af Emotionally Focused Couples and Family Therapy, også kendt som EFT parterapi. Emotionsfokuseret parterapi eller EFT parterapi tager udgangspunkt i at vores følelser fungerer som et intelligent navigationssystem, der fortæller os om noget er vigtigt, rigtigt, godt, svært eller farligt. EFT metoden har i mange år vundet stor anerkendelse for sine gode resultater hos klienter.

Vi har derfor lavet disse 6 små øvelser, som har fokus på at skabe mere nærhed til hinanden og på at bringe jer tættere sammen. Vi opfordrer til at forsøge at komme alle øvelserne igennem i løbet af en uge og derefter mærke hvordan selv helt simple ting påvirker parforholdet og kan styrke følelse af at være forbundne og tætte.

Her kommer de:

1. Brug mindst 5 minutter på blide kys hver dag. Når I kysser, er det vigtigt at slippe alle andre tanker og udelukkende fokusere på selve kysset og på at nyde hinandens læber.

2. Sid overfor hinanden og hold i hinandens hænder. Kig hinanden dybt i øjnene i 5 minutter – sig ingenting, bare mærk den anden og fokuser 100% på hinanden. Her kan I frembringe mange virkelig dybe følelser hos hinanden – måske også følelser fra tidligere svigt eller savn af nærhed. Bliv ikke overrasket hvis den ene part reagerer følelsesladet. Hvis dette sker, så hold om hinanden i mindst 10 minutter.

3. Lig nøgne i ske eller i krammestilling i mindst et kvarter (gerne en hel time) – uden at sige noget og uden at lægge op til sex – bare lig helt stille og mærk den anden. Berøring af huden frigiver oxytocin i hjernen, som får os til at føle os trygge, forbundne og passet på.

Læs også: Kram og fysisk berøring er vigtige ingredienser i et velfungerende parforhold

4. Prøv at interviewe hinanden så ofte I kan - gerne en halv eller hel time. At være udsat for den andens udelte opmærksomhed og interesse giver de fleste en solid dosis nærhed og kan også styrke følelsen af at blive hørt og forstået. Når I interviewer, så forsøg at være positive, nysgerrige og indlevende i det, den anden fortæller. Det styrker trygheden i parforholdet og samtidig styrker det selvværdet hos jer begge.  

5. Gå en tur samme og hold i hånden eller gå arm-i-arm. Det giver forbindelse og kontakt og I viser samtidig både jer selv, hinanden og resten af verdenen, at I hører sammen og at I gerne vil parforholdet og hinanden. Mange glemmer det efterhånden som forholdet bliver ældre og alting bliver rutine - men det er en rigtig dårlig idé. Fysisk kontakt er vigtig.

6. Gå i bad sammen. Vask hinanden blidt og længe fra top til tå, tør hinanden og smør hinanden ind i en god creme. Det handler om at forbedre relationen mellem mennesker og om at modtage og give hinanden nærhed og kærlighed.

Vi håber på at disse små øvelser vil hjælpe jer på vej til et bedre parforhold.


Disse små øvelser kan være med til at få jer til at føle jer mere forbundne og skabe en bedre relation. Hvis I oplever store udfordringer og problemer i parforholdet anbefaler vi at søge hjælp hos en professionel parterapeut. Parterapi kan ofte skabe store forandringer i parforholdet og hjælpe jer på rette spor.

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *