Men bare rolig - du er ikke på vej til at blive tøffelhelt. Der er nemlig en helt naturlig biologisk forklaring.
Testosteron er det mandlige kønshormon. Det er det hormon, der er hovedkraften bag det vi betragter som de maskuline karaktertræk og det har en stor indvirkning på viriliteten og personligheden.
Et forskningsprojekt fra Rigshospitalet har undersøgt forholdet nærmere og kan derfor fastslå, at danske mænds produktion af hormonet testosteron falder, når de bliver gift eller er i længerevarende forhold. Man har før vidst at ugifte mænd havde et højere testosteronniveau end gifte mænd, men sammenhængen har ikke været så tydelig som er den er nu.
Straks efter offentliggørelsen af undersøgelsen i sidste uge, dukkede der selvfølgelig en lang række jokes op på nettet om at danske mænd er tøffelhelte, og at danske kvinder er nogle super dominerende rappenskralder.
Men udeover halvdårlige jokes - hvad kan vi så egentligt bruge resultatet til?
Vi har længe vidst at kroppen tilpasser sig den situation vi befinder os i, og at vores hormoner bliver meget påvirket af hvordan vi lever. Det er logisk, at mænd I faste parforhold, ikke længere har brug for den samme mængde testosteron, da de ikke længere har brug for det samme udfarende drive.
Derudover mener forskerne, at kærlighedshormonet – oxytocin – også spiller en rolle i det dalende niveau af testosteron. Mens testosteron hænger sammen med aggressivitet og konkurrence, hænger oxytocin sammen med tillidsfølelser, sociale egenskaber og par dannelse.
Oxytocin udskilles ved kys og kram, og derfor udskiller gifte mænd mere oxytocin end ugifte mænd, og det har også indflydelse på det dalende testosteronniveau hos mænd i længerevarende faste parforhold.
Læs også: Er det muligt at finde tilbage til det sunde, monogame parforhold?
Det er altså en evolutionsbiologisk nødvendighed.
For når en mand er i et fast parforhold og har en familie, er det selvfølgelig nødvendigt at han kan beskytte sin familie - det er det testosteron gør.
Omvendt har han også brug for trygt at kunne sænke paraderne og knytte stærke bånd til sin familie, hvilket er en af oxytocinens opgaver.
Så kære mænd – I er IKKE under tøflen eller har rappenskralde koner. Jeres kroppe og hormoner passer simpelthen bare på jeres parforhold og sikrer artens overlevelse - og det er da meget godt.
Skrevet af Anna
Har du overvejet af gå i parterapi? - Så kan du få masser af konkret viden her på siden, som du kan bruge inden du vælger en terapeut. Du kan også få et godt overblik over kompetente parterapeuter her.
No comment yet, add your voice below!