Tal med din partner om din lyst til at være utro

Utroskab og parforhold

Næsten hver anden dansker har været en fast partner utro på et tidspunkt i livet. En god måde at forebygge utroskab på, er at være ærlig overfor sin partner og tale om det, når flirt på arbejdspladsen og fantasier om "en anden" begynder. Hvis man ikke snakker om det, kan det være svært at forebygge utroskab, der for er stort flertal af danskere er det ultimative utilgivelige svigt.

Ifølge parterapeut Ulla Jane Jensen har man et moralsk ansvar for at tage en snak med sin partner, så snart man registrerer, at man synes den nye fra arbejdet eller sekretæren er lidt spændende.

"Samtalen skal netop tages så tidligt som muligt, også selv om man endnu ikke har været utro. For hvis man venter og ikke taler med sin partner om sin lyst til ”den anden”, har han/hun jo ingen mulighed for at være med til at ændre tingenes tilstand. I stedet risikerer ægtefællen blot at blive præsenteret for, at partneren har mødt en anden eller måske endda har været sammen med en anden i de sidste 6 måneder", udtaler Ulla Jane Jensen

Man har et moralsk ansvar

Derudover mener hun, at man har en moralsk pligt til at fortælle partneren om sin lyst til andre,
Når man registrerer at man får følelser for en anden, begynder man nemlig ofte at finde fejl hos partneren derhjemme, for at kunne retfærdiggøre sine følelser. Man begynder, at synes, at partneren derhjemme er kedelig, ikke har lyst til sex eller hvad det nu kan være man har af undskyldninger.

Men i stedet for at gå med disse tanker, skal man tage snakken med sin partner, for noget er galt. Man savner måske nærvær, omsorg eller måske savner man følelsen af frihed eller følelsen af tryghed. Derfor skal I forsøge at tale så åbent som muligt om jeres parforhold og finde ud af hvad der mangler og hvad du/I savner. Så har din partner i det mindste har en chance for at ændre på tingene.

"Det kan selvfølgelig være rigtig svært at sige, at man synes at en bestemt anden person er begyndt at være interessant, og så kan man forsøge at gøre samtalen mere generel, så man ikke får nævnt den konkrete person med navn, men man måske prøver at tale om utroskab og hvad I definerer som utroskab osv." siger Ulla Jane Jensen.

Hvordan starter man dialogen?

En idé kan være at starte samtalen med at sige "Jeg har noget rigtig svært jeg gerne vil tale med dig om, men det er vigtigt. Så jeg har virkelig brug for at du lytter til mig". En anden vigtig del af sådan en samtale, er tonen. Snak i en stille og rolig og kærlig tone. Hold hovedet koldt, men hjertet varmt. Husk at fortælle din partner om de gode ting du elsker ved jeres forhold og ham/hende, og sig klart og tydeligt at I netop skal have denne samtale fordi du gerne vil forbedre og beholde jeres forhold.

"Når men er gift eller i et parforhold betyder det, at så har man rent faktisk lovet at komme hjem og fortæller sin partner om det, hvis man synes, at ham Jesper eller Karin inde på arbejdet er lidt lækker. Så må man sætte sig ned og finde ud af, hvorfor man synes det, og hvad der skal laves om derhjemme. Det er den eneste måde at modvirke en øget interesse i den, man tænder på arbejdet", siger Ulla Jane Jensen.

Læs også: Når den første forelskelse bruser af – hvad så?

Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup mener 45 procent af danskerne ikke, at utroskab kan tilgives. I følge parterapeut Ulla Jane Jensen er det ikke så meget selve sexakten eller kysseriet, der ender med at opløse parforholdet. Det er i langt højere grad selve løgnen og følelsen af svigt, som gør det enormt svært at genvinde tilliden i parforholdet.
Det, folk har det absolut sværest med efter deres partner har været utro, er, hvis de har haft det på fornemmelsen og har spurgt ind til det, men blot fået at vide, at de ser syner eller er mærkelige. Når beviset så kommer og partneren bliver afsløret i utroskab, så er de både blevet løjet for og latterliggjort, fordi partneren har fået dem til at føle, at de var parate til at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling på grund af deres mistanke.
Derfor er rådet fra parterapeuten at tale sammen og definere jeres grænser og fortælle åbent om jeres lyst til andre.

Ulla Jane Jensen er indehaver af terapivirksomheden Villa Vokseværk og tilbyder parterapi fra sin praksis på Fyn, nær Odense. Se hele Ulla´s profil på Lovecast her


Har I oplevet utroskab? Så kontakt en parterapeut, som har erfaring med utroskab. Mange gange kan det være en utrolig stor lettelse at få en uvildig professionel 3. part til at hjælpe i krisesituationer. Find en parterapeut her


Indlægget er skrevet af parterapeut Karin Koch. Karin er eksamineret par -og psykoterapeut, og hun tilbyder kompetent parterapi fra sin praksis i centralt i København og i Hårlev på Sjælland. Du kan finde meget mere information om Karin ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

Du kan også se vores store guide om parterapi, så du kan lære mere om parterapi. Du finder guiden lige her.

JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! - du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

Recommended Posts