parterapi kan dæmpe lysten til magtkampe i parforholdet

Hvordan håndterer du magtkampe i parforholdet?

Når noget går galt i parforholdet, bruger man tit alle sine kræfter på at blive ved med at gøre det det, der ikke virker. Men i situationen er det, der skal til, tit at man gør præcis det modsatte.
Det var den erfaring den kendte amerikanske psykiater Milton Erickson gjorde, da han i sin barndom så nogle bønder bakse med at få en lille kalv ud af dens skur. De trak den i halen, men kalven strittede imod og de kunne ikke får den ud, før en fandt på, at de skulle trække halen fremad i stedet for bagud: kalven vendte om og gik helt af sig selv ud af skuret. Denne episode blev for Milton Erickson et lærestykke i den menneskelige psykologi.
 

De virkeligt virkningsfulde våben:

 

Tårer

 
Nogle kvinder tror, at deres tårer gør mænd medgørlige. At græde er ikke et våben! Det er støj, snot og nytteløs spild af energi. Lige med undtagelse af, hvis du ellers aldrig græder. Så kan han falde til patten den ene gang det sker. Men pas på. Vælg det øjeblik med omhu. Du får kun en chance.
 

Jalousi

 
Jalousi er kedsommeligt, både for den, der er jaloux og for den det går ud over. I dette spil er der ingen vindere. Drop latterlige scener. Dræb hans fantasier om en anden kvinde i stedet for at give dem liv. At anerkende den fristende konkurrent som både smuk, sympatisk og intelligent er simpelthen den effektive måde at slukke ilden på. Inviter evt. din rival hjem. Når man sætter ulven ind i fårefolden, bliver han et lam.
 
 

Nedgøring

 
At rakke ned på din partner i forsøg på at få magten over ham, er virkelig dumt. Du opnår intet med din sårende kritik. Ubehagelige ord får ham ikke til at blive en bedre udgave af sig selv. De får ham til at flygte. Hvorfor skulle han dog blive sammen med en, som har så ringe mening om ham? Hvis du derimod overdænger ham med komplimenter, puster hans ego op og roser ham, så vil du se at hans eneste ønske er, at forsøge at blive som det billede, du maler af ham.
 

Skyde skylden på svigerfamilien

 
Lad være med at tale grimt om din svigerfamilie. Sig hellere at din svigermor er perfekt. Hans mor er hans mor. Så lad hende ligge.
 

Surmuleri

 
Problemet med surhed er, at det er en straf, der rammer én selv og det er spild af tid. Brug hellere din energi kreativt og effektivt: spil den perfekte kvinde. Du skal smile, sprudle, være sensuel…. gøre det modsatte af at gå rundt og være mopset. Det vil ryste ham. Når han ser, hvad han risikerer at miste, kommer undskyldningen og selvbebrejdelsen hurtigere, end du tror. Det er bedre at slide på lagnerne end på din partners selvfølelse.
 

Trusler om selvmord

 
Følelsesmæssig afpresning nytter ikke. Der er ingen der tror på, at du virkelig har tænkt dig at begå selvmord. I stedet for at forsvinde for altid, så forsvind rigtigt. Tag din taske, grib dine nøgler, smæk med døren og gå din vej. Gå en lang tur, i en time eller en uge. Læg luft mellem jer, stilhed. Sluk din telefon. Træk vejret dybt og mærk, hvor godt det er at leve.
Drop det, du plejer at gøre, og som du allerede ved, ikke virker. Tænk på Milton Ericksons lille kalv og træk så halen den modsatte vej. Du vil se, det virker. Prøv!

 
Indlæg skrevet af Simone Jonsen og er et udtryk for skribentens egne holdninger og synspunkter.
 
Har I brug for parterapi? Vælg blandt et stort udvalg af dygtige parterapeuter, som står klar til at hjælpe hvis I oplever problemer i parforholdet. Find parterapi her.
 
 
 
 

JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet og få masser af inspiration og tips til parforholdet! - du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *