Flirt, flirt med din partner, sms, parterapi, parterapeut

Flirt med kæresten

Derfor skal du flirte med din kæreste.

Nogle mennesker sætter lighedstegn mellem at flirte og at score. Flirten handler dog om meget andet end at søge kontakt til det modsatte køn for at finde en kæreste eller partner. Flirten er i meget høj grad et socialt smøremiddel, der bringer os tættere på hinanden, giver positive oplevelser – også når det gælder vores partnere.

Når du flirter, viser du overskud og lyst til at anerkende et andet menneske og det virker tiltrækkende – også på din partner. Flirt spreder i de fleste tilfælde glæde, passion og booster både dit eget og din partners selvtillid og selvværd. Man kan sagtens få rigtig meget glæde ud af at flirte med sin partner – man skal bare se at komme i gang og kaste sig ud i det – igen (hvis man altså tidligere har flirtet). Flirten med din partner vil også kunne opbryde de uheldige mønstre, som mange par er kommet ind i efter mange år sammen – så det er jo en rigtig positiv sidegevinst, som også bekræftes af flere eksperter og parterapeuter.

6 måder at flirte med din partner:

1) Send søde sms’er til din partner i løbet af dagen. Det kan være “Jeg savner dig”, “du er dejlig” eller “jeg glæder mig til at se dig i aften”. I mange faste parforhold sendes der typisk beskeder som – “køber du lige rugbrød eller husk nu at hente børn”.

2) Når du alligevel scroller gennem din Facebook news feed – ja, det gør vi vist alle sammen – så hav din partner i baghovedet. Der er altid nogen der poster noget sødt og nuttet (på Lovecast.dk fx 🙂 ) eller noget skide sjovt.  Videresend det til din partner, da det viser at du tænker på ham/hende i andre sammenhænge end hverdagens trummerum.

3) Vi kommer ikke uden om at det kan være godt for sexlivet at sende sex-texts. Start stille og roligt og byg så langsomt op og gør klar for din partner hvad der venter senere. Så har I begge virkelig noget at glæde jer til når i ses.

4) Kommer din partner sent hjem fra arbejde, så gør klar med noget lækker mad, stearinlys på bordet og en åben flaske vin. Det er så fedt at blive overrasket og det viser i den grad omsorg. Det elsker de fleste 🙂

5) Fysisk berøring frigiver kærligheds hormonet oxytocin, som gør os trygge og glade (Ses mest hos kvinder). Når du går gennem stuen, så lad lige fingrene glide gennem hans/hendes hår, giv hinanden et kram imens I laver mad eller ae hinandens hænder når I sidder og spiser.

6) Hiv gode minder frem på en helt almindelig hverdag. Har I en sang I har hørt meget på en ferie, som bringer gode minder – så spil den eller send den til din partner fra Youtube. Det kunne også være et gammelt billede fra en god tid i havde sammen, som du stadig har på din telefon – send det til din partner. På den måde vil I med garanti møde hinanden med større varme og glæde efter en lang arbejdsdag.

God fornøjelse.


Skrevet af Jonas T Werner – Se profil her


Har I problemer med kærligheden og samlivet og leder I efter en dygtig parterapi i København, Århus eller måske et andet sted i Danmark, så har vi gjort det let at finde en dygtig terapeut overalt i Danmark. Find en kompetent parterapeut her

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *