Parterapeut Lars Otto Vinderød

LARS OTTO VINDERØD

Psykolog og parterapeut

Adresse: Saxogade 60, 1662 København V

Åbningstider: Mandag til fredag fra 9 - 18 med mulighed for aften - og weekendtider.

Skal vi tage en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer?

VELKOMMEN TIL MIN PROFIL

Jeg er cand. psych. fra Københavns Universitet og er som autoriseret psykolog bl.a. specialiseret i parterapi.

Jeg har mange års erfaring og gode resultater med at hjælpe par med at genfinde hinanden, få en bedre kommunikation og komme videre efter kriser, hvad enten det handler om utroskab, sygdom eller om, at I i en periode har glemt jer selv og hinanden pga. børn og travlhed.

Et terapiforløb hos mig tager typisk afsæt i kommunikationen mellem jer, for det er ofte her problemerne opstår. Et andet fokuspunkt er jeres (måske uudtalte) forventninger til hinanden, da mange parforholdskriser bunder i skuffede forventninger. Jeg kan hjælpe jer med at skabe klarhed over jeres respektive ønsker og skuffede forventninger, så I sammen kan finde frem til en løsning og accept.

PARFORHOLD

STOP MED AT VENTE PÅ MIRAKLER

Hvis bare, han kunne … Hvor længe skal jeg vente på, at hun …

Mange er overbeviste om, at det er partneren, der bør ændre sig. Men i stedet for at håbe og forvente at noget sker, må du ændre din egen tilgang og spørge dig selv: ”Hvad kan jeg aktivt gøre, som jeg har en indflydelse på?” Væn dig af med at ville have noget, du ikke får og begynd at give.

Kan du ikke længere genkende ham eller hende, du forelskede dig i? Forklaringen er højst sandsynligt, at du forelskede dig i solsiden, og med tiden dukkede din partners skyggeside frem og ødelagde glansbilledet.

Øvelsen er at indse, at det ene ikke eksisterer uden det andet. Vi er alle sammen lys og skygge - det gælder også dig selv. Du må lære at sætte pris på helheden, og den største gave du kan give din partner – og dit parforhold – er at acceptere din partners skyggeside.

Der er visse ting, du lige så godt kan opgive at ændre ved din partner. Så i stedet for at ærgre dig endeløst, så overvej, hvilke af hans ”fejl”, du hermed slutter fred med og accepterer. Når du begynder at ”give gaver ” i dit parforhold – f.eks. i form af at sige: ”Det gør ikke noget, at du arbejder så meget” – vil du opleve, at både din partner og jeres relation ændrer sig.

Men det betyder vel at mærke ikke, at du skal finde dig i hvad som helst fra din partner.

5 TEGN PÅ, AT I HAR BRUG FOR PARTERAPI

• Omgangstonen er hård, og I misforstår hinanden

• Vrede og ophidselse er en del af kommunikationen – I glemmer at lytte

• Nærheden og sexlivet er røget, måske pga. børn og travlhed

• Utroskab - tilliden er væk

• I har mistet interessen for hinanden og laver mindre og mindre sammen

MIN BIOGRAFI

METODER


Parterapi

Individuel terapi

Meditative teknikker

Mindfulness

 

UDDANNELSE


Psykolog, Københavns Universitet

Femårig specialuddannelse i buddhistisk terapi baseret på buddhistisk psykologi

ERFARINGSOMRÅDE


Konflikter

Utroskab

Dårlig kommunikation

Skuffede forventninger

Krise

Afklaring og accept

GRATIS SAMTALE

Vil I gerne vide mere om min måde at arbejde på, inden I booker en samtale, så ring til mig – det koster ikke noget. Jeg er ofte optaget af klienter, men hvis du udfylder kontaktformularen her på siden, vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Terapi forløb - Personligt fremmøde

Parterapi - 1 time og 20 minutter - 1500 kr.

Individuel terapi - 50 minutter - 950 kr.

Parterapi - 50 minutter - 950 kr.