NYT INSPIRERENDE KURSUS FOR PAR I KØBENHAVN

5 torsdage fra kl 17.30-20.30 i perioden 7.september til 5. oktober 2017
Kursus der styrker dit parforhold - med Mette W Rosenvel

HVOR & HVORNÅR

Kurset tilbydes af parterapeut Mette W Rosenvel, som ejer og driver terapivirkomheden Pressense i København. Kurset afholdes 5 torsdage i perioden 7. september til 5. oktober 2017 i tidsrummet 17.30 - 20.30 . Der er stadig ledige pladser på kurset.

FÅ KONKRETE REDSKABER TIL "DET GODE SAMLIV"

Kom med på dette kursus og få masser af praktisk viden omkring parforholdet og de dynamikker og udfordringer som ofte opstår i parforhold og når vi lever sammen. I vil samtidig få inspiration til at udvikle og bevare glæden og intimiteten mellem jer.

FRA FORELSKELSE TIL KÆRLIGHED
 
Når vi er forelskede, er det næsten som om, at alting bare glider af sig selv. Vi kan føre timer lange samtaler med vores udkårne, vi opfylder med glæde hinandens behov næsten før de er udtalt. Selv de mest trivielle gøremål er hyggelige, når vi bare gør dem sammen. Forelskelsen er en periode som ikke kræver den store anstrengelse, det kommer på en eller anden måde bare af sig selv.
 
Når forelskelsen er klinget af og hverdagen melder sig, begynder forskellighederne, som vi først synes var så charmerende, at blive en lille smule irriterende. Symbiosen og nærheden bliver afløst af større afstand og differentiering. Vi får behov for at give mere plads til os selv og vores egne behov, som vores partner ikke nødvendigvis er helt enige i. Kærligheden begynder at kræve noget af os, vi skal til at strække os.
 
For mange mennesker er det også her, at de første konflikter begynder at opstå. Konflikter kan være en stor kilde til udvikling og potentielt berigende for forholdet, fordi konflikter rent faktisk kan bringe et par tættere på hinanden. Det lyder måske paradoksalt, men kigger man bagom en konflikt opdager man ofte, at de fleste konflikter i virkeligheden handler om umødte behov og et råb om at blive set og anerkendt af det menneske, som betyder allermest.
En travl hverdag med job og karriere, børn, familie, fritidsinteresser m.m. som også skal passes ind kan også være med til at skabe konflikter. Det kan give parforholdet og kærligheden trange kår, og det ses da desværre også på skilsmissestatistikken.
Det gode samliv kræver opmærksomhed, bevidsthed, pleje og prioritering. Det vil de fleste gerne, men nogle gange kan det være svært at finde ud af hvordan.
 
DET FÅR I:
  • • En masse konkret viden om, hvad der hæmmer og fremmer et godt parforhold
    • Praktiske redskaber til at kommunikere trygt sammen
    • Større forståelse for jer selv og hinandens tanker og følelser
    • Læring om, hvordan I kan  møde udfordringer i fællesskab
    • Konkrete problemløsningsteknikker
    • Ideer til hvordan I bevarer og plejer jeres venskab og intimitet
    • Større kendskab til hinandens forventninger og  værdier
     
    KURSET ER FOR JER, DER:
  • • Sidder fast i nogle negative mønstre og vaner
    • Gerne vil forebygge problemtemaer i jeres hverdag
    • Har svært ved at tale om de svære emner uden det ender i konflikt
    • Er nysgerrige på at forstå jeres samspil bedre
     
    HVORDAN FOREGÅR DET?
 
Kurset er et dynamisk undervisningsforløb, som veksler mellem oplæg, filmklip, øvelser og dialog mellem parrene. Der er ikke tale om hverken gruppe- eller parterapi, og dialogøvelserne foregår kun med din partner.
Kurset er sammensat af i alt 15 undervisningstimer, fordelt på 5x3 timer én gang ugentligt. Dette giver god mulighed for at have fokus på de gennemgåede temaer mellem kursusdagene, så læringen kan blive integreret i jeres hverdag.
 
HVORDAN VIRKER DET?
 
PREP står for Prevention and Relation Enhancement Program - eller frit oversat. Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold. Konceptet er oprindeligt udviklet af forskere på Denver University i USA på basis af mere end 25 års forskning i pars indbyrdes kommunikation og adfærd.
Flere undersøgelser dokumenterer, at par, der lærer at anvende principperne bag PREP, har det langt bedre i deres parforhold når de har deltaget i et PREP kursus. De oplever færre problemer og  har mere positivt samvær og en bedre kommunikation med hinanden.
Jeg glæder mig til at se jer på kurset.
 
PRIS PR. PAR 3000 KR.
 
Kærlige hilsner
 
Mette W Rosenvel