HVORDAN VED MAN, AT DET ER TID TIL AT GÅ FRA HINANDEN?

Logoer fra samarbejdspartere og steder vi er blevet omtalt.

ER DET PÅ TIDE AT GÅ FRA HINANDEN?

Her får du 5 ting du kan reflektere over, hvis du overvejer at gå fra din partner.

Dette indlæg handler ikke om at opfordre nogen til at gå fra hinanden, men om at give plads til refleksion.

Det handler om at forstå nogle af de tegn, der kan pege på, at forholdet er blevet så belastet, at det måske ikke længere er sundt at blive i det.

Så her får du vores bedste 5 ting du kan reflektere over, hvis du overvejer at gå fra din partner:

NÅR SKÆNDERIERNE ALDRIG STOPPER – OG INTET BLIVER LØST

Alle par skændes. Det er en del af det at være tæt forbundet med et andet menneske. Men hvis skænderierne fylder mere og mere, og de aldrig fører til forsoning, forståelse eller forandring, så kan det være et tegn på dybere og uløste konflikter.

Når skænderier bliver et fast mønster – ofte over de samme temaer – og kommunikationen gradvist forsvinder, bliver det svært at genopbygge den tryghed og tillid, der skal til for at få forholdet til at fungere.

NÅR KOMMUNIKATIONEN ER BRUDT SAMMEN

Kommunikation er parforholdets rygrad. Når den går i stykker – når tavshed, bebrejdelser eller sarkasme overtager – så mister man forbindelsen til hinanden. Hvis det føles, som om man taler forbi hinanden, eller hvis du ikke længere føler, at du kan være ærlig, sårbar eller forstået, så er det et tydeligt faresignal.

NÅR DER ER DOMINERENDE ELLER NEDBRYDENDE ADFÆRD

Et sundt parforhold bygger på respekt og ligeværd. Hvis den ene part konstant dominerer, kontrollerer, nedgør eller forsøger at manipulere den anden, er det ikke blot usundt – det kan være følelsesmæssigt skadeligt.

Dette gælder især i forhold, hvor narcissistisk adfærd fylder – hvor der mangler empati, og hvor én persons behov og grænser konstant tilsidesættes.

I disse tilfælde er det vigtigt at søge hjælp – ikke for at redde forholdet, men for at redde sig selv.

NÅR FORHOLDET FØLES ‘TOXIC’ OG DRÆNER DIG FOR ENERGI

Der er forhold, der giver energi, og forhold der tager den. Hvis du i lang tid har følt dig trist, udmattet, usikker eller urolig i dit forhold, så er det værd at tage alvorligt. Et såkaldt “toxic” forhold kan være præget af kontrol, jalousi, skiftende humør, skyldfølelse eller passiv-aggressiv adfærd. Det kan være svært at sætte ord på, men kroppen ved det ofte før hovedet.

UTROSKAB – OG KONSEKVENSERNE DERAF

Utroskab er for mange et tillidsbrud, der kan være svært at komme tilbage fra. Men det er ikke altid en automatisk slutning. Nogle par kommer styrket ud på den anden side, især hvis begge parter er villige til at arbejde dybt og ærligt med årsagerne og konsekvenserne.

Men hvis utroskab er et mønster, eller hvis der ikke er nogen reel anger, forståelse eller vilje til forandring, kan det være svært – eller umuligt – at genopbygge tilliden.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

DET ER ALDRIG SORT-HVIDT

Det er vigtigt at understrege: Ikke to forhold er ens. Hvad der er uacceptabelt for én, kan være til at leve med for en anden. Nogle forhold er fyldt med konflikter, men har stadig en stærk og kærlig kerne. Andre virker udadtil harmoniske, men er følelsesmæssigt tomme eller opslidende indadtil.

Hvis du føler dig i tvivl – hvis du vakler mellem håb og udmattelse – så er du langt fra alene.

PARTERAPI OG INDIVIDUEL TERAPI KAN GIVE KLARHED

At få hjælp udefra kan gøre en enorm forskel. Parterapi giver mulighed for at få professionelle øjne på jeres dynamik og skabe et trygt rum, hvor I kan tale sammen uden at havne i de sædvanlige mønstre.

Terapi handler ikke nødvendigvis om at redde forholdet – det handler om at forstå det. Og derfra tage et mere bevidst valg.

Individuel terapi kan være lige så vigtigt – især hvis du har været i et forhold præget af dominans, lavt selvværd, manipulation eller tvivl. Det kan hjælpe dig med at finde hjem i dig selv igen.

At overveje et brud er ikke en svaghed. Det er et udtryk for, at du tager dit liv og dine relationer alvorligt. Nogle gange er den største kærlighed at give slip – fordi man ønsker noget bedre for sig selv og for hinanden.

Uanset hvor du står, så husk: Du har ret til tryghed. Du har ret til at føle dig set, hørt og respekteret. Og du behøver ikke stå alene.

Billede af Danmarkskort - Loveacst.dk

STYRK PARFORHOLDET MED PARTERAPI

Vi dækker naturligvis de store byer, som KøbenhavnOdenseAalborg og Århus, men også en masser mindre byer overalt i Danmark. Du kan få et overblik her eller se hvordan de enkelt byer er repræsenteret her.