Utroskab er almindeligt, men vi taler ikke om det

»Når vi ser på statistikkerne for utroskab, handler det om cirka halvdelen af alle parforhold. Utroskab er almindeligt. Alligevel er der ingen, der har lyst til at vedkende sig, at de kunne indeholde træk, som potentielt kunne ende ud i at lede til utroskab. Frastødende træk som at lyve, bedrage, tilbageholde, grådigt rage til sig, spille dobbeltspil eller afvise virkeligheden,« mener Bernadette Grandjean og fortsætter:

»Så utroskab bliver et tabu, fordi ingen vil eje det eller håndtere det ved at ‘smide svesken på disken’ så at sige.«

 »Utroskab i sig selv er ikke lig med, at den pågældende er verdens væmmeligste menneske. Eller at kæresten ud fra dårlig dømmekraft har fejlet i valg af partner. Det handler måske snarere om, at den enkelte ikke har taget en ærlig samtale med sig selv og sin partner. Utroskab kan handle om ren og skær ubetænksomhed, eventyrlyst, »FOMO« (fear of missing out) – men det hænger alligevel sammen med, hvor bevidst og ærlig du er omkring dine egne grænser og behov.«

Læs også: Julefrokosterne emmer ikke nødvendigvis af sex og utroskab

Tag et kig i spejlet

Bernadette Grandjean taler om at tage »den svære samtale« – et kig i spejlet, rolig vejrtrækning og en snak med god tid til at tale om de ting, der ikke nødvendigvis er så rare og nemme at tale om.

»Vi mennesker er ikke fuldkomne, uskyldsrene eller fejlfri. Det ved vi jo godt. Alligevel har vi utroligt høje forventninger til, hvad vi selv og vores partner skal levere og kunne rumme i parforholdet. Og ikke mindst hvad vi kan forvente af kærligheden. Den skal helst køre fnugrullen over enhver impuls til at forfølge fristelser og egoistiske behov.«

De personlige behov og grænser harmonerer ikke nødvendigvis altid med vores »bedre halvdel«, mener eksperten og fortsætter:

»Når det kommer til at stå ved egne behov for eksempel anerkendelse, social inkludering eller at (over)præstere, kan der ske det, at du underkender dig selv, fordi det umiddelbart kan virke nemmere bare at satse på, at tingene løser sig selv – for I elsker jo hinanden.«

Men selv om ivrige kønshormoner i din krop kan få det til at føles sådan i starten, bliver du ikke et fuldstændig andet menneske ved at få en kæreste (og heldigvis for det – ellers ville det jo ikke være dig, din kæreste elsker!).

»Grundliggende personlige behov og grænser forsvinder ikke af at blive ignoreret, fordi vi ikke har lyst til at forholde os til dem. Og I vil komme til at såre hinanden i parforholdet, også selvom I er trofaste og ikke havde den fjerneste forestilling om det, da I så på stjerner sammen under åben himmel. I vil også overleve. Men utroskab kan netop opstå på baggrund af, at de personlige behov eller grænser ikke er blevet taget vare på. Hvad enten det handler om ‘FOMO’, trang til bekræftelse, angst for at blive låst fast eller noget helt syvende,« Siger Bernadette Grandjean.

Kæmp – flygt – frys

Fordi det kan være så svært at forholde sig til de ubehagelige sider, rammer utroskab langt de fleste som et lyn fra en klar himmel. Der var ingen sikkerhedsgennemgang af procedurer i tilfælde af brand, krise eller nedfald, da parforholdet satte af fra landingsbanen og lettede. Ingen iltmaske eller redningsvest.

»Når vi finder os selv i en uventet og pludselig situation med noget så ubehageligt og frastødende, rammes mange på deres fundamentale følelser, deres verdensbillede og selvopfattelse. Og dermed også på deres instinktive beskyttelsessystem, der aktiverer én af de tre overlevelsesstrategier: Kæmp, flygt eller frys,« uddyber parterapeuten og fortsætter:

»Desværre er den her automatpilot sjældent særligt befordrende for vejen tilbage til sig selv og eller parforholdet. Fordi det by-passer de rationelle centre i hjernen, som normalt hjælper dig til et mere reelt og nuanceret billede af virkeligheden. I stedet står der bare et lille barn inden i og råber og skriger, at du ikke kan stole på nogen, at verden er et farligt sted, og at du enten skal løbe væk, tage kampen op (og dræbe!) eller lade som om, du allerede er død, så du senere kan snige dig væk og i sikkerhed.«

Dag 0 i dit nye parforhold – eller dit eget liv

Når det rykker ved så dybe følelser, er det svært at kunne hjælpe sig selv. Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp til at håndtere parrets situation.

»Min opgave som terapeut er at skabe nogle rammer for parret, så de kan få plads til i tryghed at udforske, hvordan deres virkelighed ser ud. Der ligger et vigtigt element i at finde ind til oprigtigheden og ærligheden hos begge til at blive klogere på deres historie og nuværende situation. Selv om der kan være ubehagelige ting at forholde sig til, ligger der paradoksalt netop i dét en måde at komme ud af smerten på,« forklarer parterapeuten og fortsætter:

»Jeg hjælper parret til at sætte ord på de følelser, behov og grænser, de ikke har fået talt om endnu, og giver dem værktøjer til at finde ud af – hvis de ønsker at være sammen – hvordan skal de så forny sig for at blive sammen og rumme begges behov og grænser? Og hvis ikke – værktøjer til at gå fra hinanden i forhold til kommunikation omkring for eksempel børn og praktiske ting, efter man går fra hinanden.«

Bernadette Grandjean opfordrer parret til at vælge, hvornår de vil starte ved dag 0 i deres nye parforhold eller i hver deres liv, hvis de ikke ønsker at blive sammen.

»Det kan godt provokere, men det handler om at skifte perspektiv, ikke om at slette historien«, forklarer Bernadette.

Så det handler altså om at få taget den svære samtale før eller siden. Bernadette Grandjean påpeger, at det aldrig er for sent, og at der ikke kun er én rigtig måde eller nogen hurtige løsninger, når det kommer til de svære følelser og udfordringer i tilværelsen.

Indlægget er skrevet af Bernadette Grandjean og er rettet af Signe Stange Jensen. Bernadette har sin praksis i Valby i København, og du kan se Bernadettes profil på Lovecast her.