Blog

  • Forældre elsker deres børn – men mange kæmper i stilhed

    Forældre elsker deres børn – men mange kæmper i stilhed

    Parterapeut og familievejleder Connie Skammelsen møder hver uge forældre, der kæmper med følelsen af utilstrækkelighed, stress og et parforhold i opbrud. Børnefamilierne kommer ofte sent i forløbet – når kriserne allerede har gjort ondt længe. Men det behøver ikke være sådan, mener Connie.

    »Jeg har aldrig mødt et menneske, der kunne klare alting selv,« siger hun

    Og netop den sætning er et vigtigt pejlemærke for hendes arbejde. Mange forældre går alt for længe med følelsen af, at de “burde kunne klare det selv”, og det er en misforståelse, hun ofte må hjælpe dem med at slippe.

    Børn, der lukker verden ude

    Ifølge Connie kommer børnefamilier i dag oftere i terapi med komplekse bekymringer – især relateret til børnenes trivsel. Et gennemgående tema handler om tab af kontakt:

    »Jeg møder mange forældre, der føler, at de ikke længere kan nå ind til deres barn. Det kan være et barn, der har lukket sig inde bag en skærm, eller som nægter at spise, råber, kaster med ting – eller reagerer voldsomt fysisk,« forklarer hun.

    Forældre kommer til hende med frustration og afmagt – og en følelse af at være i kamp med barnet frem for i kontakt.

    »Der opstår en styrkeprøve – hvem er stærkest? Det er enormt opslidende. Og desværre ser jeg alt for ofte, at voksne omkring barnet – skole, institution – ikke har reageret i tide.«

    Når forældrene er pressede

    Men det handler ikke kun om børnene. Connie ser tydeligt, hvordan pres fra arbejdsliv, økonomi og egne forventninger påvirker forældrene – og parforholdet imellem dem:

    »Når vi er belastede eller føler os utilstrækkelige, så går kroppen i alarmberedskab. Vi bliver hurtigere vrede, mindre tålmodige og har sværere ved at rumme hinandens fejl. Det skaber afstand – også mellem mor og far.«

    Og ofte rammer det børnene direkte.

    »De bærer konsekvenserne af det pres, de voksne står i, uden selv at have noget ansvar for det. Det gør ondt at være vidne til.«

    Skyld og skam – og kampen for at være “god nok”

    En af de mest gennemgående følelser hos de forældre, Connie møder, er skyld – og oplevelsen af ikke at slå til.

    »Skyld og skam hænger tæt sammen med vores selvværd. Mange spørger sig selv: ‘Er jeg god nok som mor? Som far?’ Og det er noget, vi tager med ind i både parforholdet og forældreskabet.«

    I terapien arbejder Connie emotionsfokuseret og gestaltterapeutisk – og især med forståelse og indsigt:

    »Det er vigtigt, at partneren får en forståelse for, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Når vi får indsigt i os selv og vores følelser, bliver det også lettere for den anden at forstå, hvordan vores adfærd hænger sammen med det, vi mærker indeni.«

    Børnene mærker forældrenes relation

    Når forældre opsøger hjælp til parforholdet, er det i sidste ende også en investering i deres børns trivsel. Ifølge Connie er der en klar sammenhæng mellem kærlighed i parforholdet og børns psykiske velbefindende.

    »Når forældre begynder at vise egenomsorg og kærlighed over for sig selv og hinanden, smitter det direkte af på børnene,« forklarer hun.
    »Børn spejler sig i os. Det er spejlneuronerne, der arbejder – og de lærer af det, de ser og mærker.«

    Hun husker tydeligt en far, der reagerede med vrede, da hun foreslog at sygemelde hans datter:

    »Han mente, at man ikke kunne sygemelde et barn – det havde både skole og venner fortalt ham. Men jeg så en pige på 10 år, der græd hver morgen og nægtede at gå i skole. Selvfølgelig kan et barn have det så svært, at det har brug for pause og omsorg. Men vi voksne glemmer det nogle gange i vores forestillinger om, hvad der ‘bør’ gøres.«

    Forældres kærlighed er sjældent problemet

    Når konflikterne er store, og følelserne svære, kan det være let at tro, at forældre er ligeglade. Men det er sjældent sandt.

    »Jeg tror kun, jeg har mødt en håndfuld forældre, hvor jeg har været i tvivl om, hvorvidt de virkelig ønskede det bedste for deres barn. Langt de fleste elsker deres børn med alt, hvad de har – og slås med det, de ikke ved, hvordan de skal håndtere.«

    »Tøv ikke – det er netop tvivlen, der kalder på hjælp«

    Afslutningsvis sender Connie en opfordring til de forældre, der måske læser med – og som kan genkende sig selv i hendes beskrivelser:

    »Hvis du går med tanken om parterapi – men tøver – så er det måske netop derfor, du skal tage skridtet. Tvivlen viser, at noget i dig er i bevægelse. Det behøver ikke være en krise for at være vigtigt nok.«


  • Hvordan opretholder vi en sund og stærk forældrerelation, når skilsmisse rammer?

    Hvordan opretholder vi en sund og stærk forældrerelation, når skilsmisse rammer?

    Skilsmisse må aldrig første valg i jeres parforhold. Skilsmisse er ikke, som mange fejlagtigt tror den lette vej ud af et forhold.

    Alligevel kan det være et helt rigtige for jer at flytte hver for sig og opstarte en ny hverdag, tage hul på en anden virkelighed.

    Vi er som mennesker grundlæggende forskellige i vores personlighed. Vores forskelligheder er med til at perspektivere vores uenigheder. Selvom vi elsker hinanden og ofte har lovet hinanden at følges ad livets vej sammen, kan det, at vi sætter børn i verden sammen være udslagsgivende for at andre dele af vores personlighed kommer til overfladen.

    Vi kan have vidt forskellige holdninger til børneopdragelse, mest af alt fordi vi kommer fra to forskellige familie dynamikker, der har præget vores sind. Vi kan sagtens være uenige uden at miste kærlighed til hinanden. Samtidig fordrer uenigheder dialog, for at komme i en konsensus i vores parrelation og evner vi ikke dialogen, af den ene eller anden årsag, da så kommer vi uvilkårligt til at stagnere.

    Ofte bliver vores egne oplevelser reflekteret i vores børn og vi bliver genspejlet i vores egen historik.

    Lige når vores egen historie bliver gentaget, kan vi få en adfærd, som vores partner slet ikke genkender og vi kan komme til at smitte hinanden med uro, usikkerhed, tvivl.

    Får vi ikke taget os af vores følelser og vores sind, kan det føre til skænderier, høj råben, tavshed og nogle gange eskalerer disse følelser og kan komme ud af kontrol for os.

    Vi kan også opleve, at vi er for forskellige og at der er disharmoni, til trods for gode samtaler og måske parterapi.

    Alle forandrer sig, ingen og intet er i stilstand. Derfor kan det i min optik være det sundeste at pausesætte sit parforhold.

    Så parterapi kan også handle om at komme ordentligt og sikkert væk fra hinanden, for at give ro i sindet og tanker til at kunne træffe den rigtige beslutning for dig som menneske og dermed også den rigtige beslutning for dine/jeres børn.

    Måske ender det med en skilsmisse, måske ender det med en anden bo form.

    Alt for mange får ikke stoppet op i tide, og det kan desværre føre til voldsomme kampe mellem to voksne som kan være medskabende til en enorm usikkerhed hos børnene.

    Børnene reagerer ofte kropsligt, med kvalme, utilpashed, skoleværing, opkast, ondt i maven, ondt i hovedet, måske indelukkethed, ” uhensigtsmæssigt meget ”gaming”, alt sammen uden specifik årsag.

    Respekter og anerkend barnets, den unges følelser. Børn og unges hjerner er hurtige og kloge. Deres reaktioner fortæller ofte at noget relationelt er i voldsom ubalance og har været en rum tid.

    Når vores børn reagerer er det et rødt flag og et fuld stop. Tid til at kigge indad og måske søge støtte og hjælp til at håndtere den svære, triste situation I er havnet i. 


  • Når kærligheden bliver udfordret: Typiske problemer i parforhold – og hvordan I kan arbejde jer igennem dem

    Når kærligheden bliver udfordret: Typiske problemer i parforhold – og hvordan I kan arbejde jer igennem dem

    Et parforhold rummer muligheden for dyb kærlighed, tryghed og fællesskab – men også risikoen for misforståelser, afstand og smerte. Uanset hvor stærk kærligheden er, vil alle par på et tidspunkt møde udfordringer. Det er ikke tegn på, at forholdet er forkert, men snarere på, at relationen lever – og derfor kræver opmærksomhed, pleje og nogle gange støtte udefra.

    1. Dårlig kommunikation og gentagne konflikter

    En af de mest almindelige udfordringer i parforhold er kommunikation. Mange par oplever, at de taler forbi hinanden, at konflikterne kører i ring, eller at det samme skænderi gentager sig uden egentlig løsning. Det kan føre til frustration, opgivenhed og følelsesmæssig afstand.

    Hvad kan man gøre?

    Lær at lytte aktivt: I stedet for at forsvare dig selv eller planlægge dit næste argument, så lyt – lyt med et åbent sind og spørg ind.

    Tal om følelser – ikke kun handlinger: “Jeg føler mig overset” rammer anderledes end “Du gør aldrig noget for mig”.

    Søg fælles forståelse frem for at vinde: Fokusér på at forstå hinandens behov, ikke på at få ret.

    Manglende nærhed og intimitet

    Mange par savner den tætte kontakt, som var der i begyndelsen af forholdet. Måske er der blevet langt mellem kys, samtaler og sex. Det kan føre til følelsen af ensomhed – selvom man bor under samme tag.

    Hvad kan man gøre?

    Skab bevidst tid til hinanden: Planlæg “par-tid” uden telefoner og forstyrrelser.

    Tal åbent om behov for intimitet: Seksualitet og nærhed forandrer sig over tid. Det vigtigste er, at I taler ærligt og kærligt om det.

    Genskab de små tegn på kærlighed: Et blik, et kram, en lille gestus – det er ofte de små ting, der genopbygger følelsesmæssig forbindelse.

    Dertil kommer de usynlige vaner, traditioner og forventninger, som de voksne bringer med sig fra tidligere familieliv.

    Jalousi, svigt og utroskab

    Når tilliden i et parforhold bliver brudt – enten gennem utroskab, svigt eller vedvarende jalousi – opleves det ofte som et chok. Sårbarheden og usikkerheden kan skabe dybe sprækker i relationen.

    Hvad kan man gøre?

    Vælg ærlighed og tid: Genopbygning af tillid kræver tålmodighed og åbenhed – ikke hurtige løsninger.

    Bearbejd følelserne – både skyld og smerte: Det er vigtigt, at begge parter får lov til at udtrykke, hvordan det føles.

    Søg hjælp udefra: Parterapi kan være et trygt rum at arbejde med det svære og finde vej videre – sammen eller hver for sig.

    Hverdagen kvæler kærligheden

    Travlhed, børn, arbejde og praktiske gøremål kan med tiden skubbe kærligheden i baggrunden. Mange par savner hinanden midt i en fyldt kalender.

    Hvad kan man gøre?

    Prioritér hinanden: Et parforhold har også brug for næring. Aftal faste pauser, hvor I er kærester – ikke bare forældre eller praktiske partnere.

    Tal om roller og forventninger: Fordel opgaverne, så ingen føler sig overbelastet eller uset.

    Del drømme – ikke bare to-do-lister: Tal om det, der giver mening for jer, og hvad I håber på sammen.

    Tvivl og afklaring

    Nogle par står et sted, hvor tvivlen fylder: Er vi stadig de rette for hinanden? Skal vi kæmpe videre – eller give slip?

    Hvad kan man gøre?

    Undersøg tvivlen – ikke undertryk den: Tvivl er ikke nødvendigvis et tegn på, at det skal slutte, men en invitation til refleksion.

    Tal om jeres værdier og ønsker: Hvad har forandret sig? Hvad savner I? Hvad længes I efter?

    Få professionel støtte til afklaring: En neutral terapeut kan hjælpe jer med at se mønstre og træffe valg på et mere oplyst grundlag.

    Hvordan parterapi kan støtte jer

    Parterapi er ikke kun for par i krise – det er for alle, der ønsker at forstå hinanden bedre, styrke relationen og finde nye veje, når I sidder fast.

    Terapeuten fungerer som en neutral og nærværende guide, der hjælper jer med at:

    • Genskabe tryghed, tillid og kærlighed
    • Se de underliggende mønstre i jeres samspil
    • Udtrykke behov og følelser på en måde, der skaber forbindelse
    • Lytte med empati og nysgerrighed

    Husk også at: Alle parforhold støder på modstand og udfordringer. Det, der gør forskellen, er ikke at vi ikke oplever problemer – men måden, vi møder dem på. Med vilje, indsigt og kærlighed kan de svære stunder blive en vej til større forståelse og forbindelse. I stedet for at slide hinanden op, kan I finde ind til det, der binder jer sammen.

    Kærlighed er ikke bare en følelse – det er også en praksis. Og det er aldrig for sent at begynde igen.


  • Hvordan forandrer kærligheden sig typisk over tid?

    Hvordan forandrer kærligheden sig typisk over tid?

    I det følgende har jeg taget udgangspunkt i min mangeårige erfaring med langvarige forhold.

    Kærligheden i et parforhold udvikler sig som bekendt i faser. Det er helt normalt, at følelsen af passion og intens tiltrækning ændrer sig over tid til en dybere kærlighed. I starten af et forhold er der ofte en periode præget af stærk fysisk og følelsesmæssig tiltrækning, hvilket skyldes de “romantiske” hormoner dopamin og oxytocin, der fremmer forelskelse og tilknytning. Men når denne fase aftager, træder andre aspekter af kærligheden frem.

    Efterhånden som parret lærer hinanden bedre at kende, vil relationen ofte gå fra idealisering til en mere realistisk opfattelse af hinanden. Man begynder at opdage sider hos sin partner, som ikke nødvendigvis er lige så tiltrækkende. Begge parter finder ud af, at der også findes skyggesider, som de må forholde sig til.

    Det medfører helt naturligt udfordringer, der fører til vækst og yderligere fordybelse, når parret tager imod dem. Den fordybelse ser jeg ofte resultere i, at kærligheden trinvis ændrer sig til en dybere form for tilknytning, der bygger på gensidig respekt, venskab og forståelse. I denne fase bliver intimitet og samarbejde væsentlige elementer, og parret lærer at håndtere konflikter på en mere konstruktiv måde.

    Fra forelskelse til moden kærlighed

    Parret er blevet et såkaldt “bevidst par” – de ved, at de er sammen for gensidigt at lære af hinanden. I deres kontakt har de mulighed for at heale hinandens smerte. Den smerte, de møder, er en uundgåelig komponent, når man bliver forelsket. Det, der antænder forelskelsen, og det, der gør, at netop dette par er interesseret i hinanden, er, at de gensidigt trigger hinandens dybereliggende smerte og får mulighed for at heale den.

    Det er noget af det smukke ved en bevidst parrelation – at begge ved, at de kan udvide deres evne til at rumme den andens skæve sider, og at de kan heale hinanden. På den måde udvikler de deres evne til at elske dybere, både sig selv og hinanden. Det kræver naturligvis, at parret viser sårbarhed og er 100 % ærligt.

    Når kærligheden forsømmes – altså når parret ikke arbejder aktivt på at holde forholdet levende – kan de begynde at føle afstand eller kedsomhed. Det betyder ikke nødvendigvis, at kærligheden er “død”, men at forholdet kan have brug for et “serviceeftersyn”. Ofte ser jeg, at der skal ryddes lidt op i krogene, fordi relationen er blevet for funktionel; det kan nemt ske i hverdagens travlhed. Så handler det mest om, hvad der er nemmest, i stedet for hvad der er mest levende for os.

    Parret kan også få brug for nye måder at kommunikere på og værdsætte hinanden på igen. I vanernes form kan man nemt komme til at tage hinanden for givet, og det er ikke en god investering i sin relation at tage kærligheden for givet.

    Hvornår bør man acceptere forandringer – og hvornår er det et tegn på, at noget skal justeres?

    Forandringer er en naturlig del af ethvert forhold, og de kan ofte være tegn på vækst. Og det sker, uanset om vi vil det eller ej. Vi er som mennesker en dynamisk enhed. Vi udvikler os livet igennem, medmindre vi bremser væksten. Den udvikling, den enkelte gennemgår, er yderst vigtig at bringe ind i parforholdet, så partnerne kan acceptere og omfavne de forandringer, der sker. Det vil ofte være et betydeligt bidrag til relationen.

    For eksempel kan forandringer som at få børn, skifte job eller flytte til en ny by skabe nye dynamikker i et forhold. Hvis begge parter er åbne over for forandringer og kommunikerer deres behov og følelser klart, kan disse ændringer styrke forholdet markant. Det er dog også vigtigt at kunne skelne, når forandringer ikke er sunde for forholdet. Hvis én part føler sig overset, utilfreds eller følelsesmæssigt distanceret, kan det være tegn på, at noget skal justeres. Og hvis intimiteten tilmed er fraværende, skal alarmklokkerne ringe.

    Når alarmklokkerne ringer

    En følelse af, at “det ikke er som før”, eller “det er som om, jeg ikke længere kender dig”, kan være en indikation på, at parret lever parallelle liv. Måske er de vokset fra hinanden eller har udviklet uforenelige behov. Under alle omstændigheder, hvis kommunikationen bliver præget af afstand, kritik eller forsvar, er det et tegn på, at noget i forholdet er blevet usundt og kræver både indre arbejde hos den enkelte og fælles indsats.

    Jeg oplever ofte par, der startede deres liv sammen i de unge år, som hver især har brug for at udvikle sig som mennesker. Det er helt naturligt, og her kan det være en udfordring, især hvis den ene træder mere ud af deres fælles komfortzone end den anden. Det er virkelig vigtigt at give plads til de følelser – også frygten – der kan komme op til overfladen i sådan en udviklingsproces, for eksempel: “Elsker du mig stadig, hvis…?”, “Kan vi stadig leve sammen, hvis…?”. Jo mere parret formår at dele med hinanden og inkludere hinanden i processen, desto stærkere kommer de igennem.
    At give hinanden frihed til vækst er en kærlighedsgave.

    Hvilke udfordringer møder du i din praksis, når par kæmper med følelsen af, at “det ikke er som før”?

    En af de store udfordringer, når par kæmper med denne følelse, er, at de ofte bekæmper deres egen frygt for at miste noget essentielt. Mange par frygter, at kærligheden ikke længere er der, eller at de ikke kan finde tilbage til den passion, de engang havde. Dette kan føre til frustration og endda en følelse af opgivenhed. Derfor gør jeg meget ud af i min praksis at hjælpe parret med at forstå, at denne følelse er en del af en naturlig proces i et langvarigt forhold.

    En anden udfordring er, at mange par stadig er fanget i gamle mønstre, hvor de undgår sårbarhed eller kæmper om, hvem der har ret. Når konflikten handler om at vinde i stedet for at forstå hinandens behov og følelser, kan det føre til gentagelser af destruktive mønstre. Parterne kan føle sig uhørt eller misforstået og vil i stedet for at lytte kæmpe imod den andens kritik eller frustration.

    Når noget skal fornyes

    En af de vigtigste opgaver i terapi er at hjælpe parret med at forstå, at “det ikke er som før” ikke nødvendigvis betyder, at forholdet er slut, men at det er et tegn på, at noget skal fornyes. Det kræver ofte dybdegående følelsesmæssig udforskning og arbejde med de mønstre, der holder dem fastlåst. Jeg benytter f.eks. en metode som EFT (emotionelt fokuseret terapi). Det er en både veldokumenteret videnskabelig, og effektiv måde, at hjælpe par med at opdage deres følelsesmæssige triggere og arbejde med sårbarhederne for at få kærligheden tilbage.

    Hvad kan man som par gøre for at udvikle sig sammen – i stedet for hver for sig?

    For at udvikle sig sammen som par er det nødvendigt med en aktiv og bevidst tilgang til forholdet. Noget af det vigtigste er at etablere ærlig og kærlig kommunikation, hvor begge parter deler deres sårbarheder, behov og følelser. Jeg oplever ofte, at selv bevidste par falder i fælden ved at antage, at den anden ved, hvad de føler eller ønsker. Åben og ærlig kommunikation er fundamentet for et sundt forhold, da det giver begge parter mulighed for at blive set og hørt. Det kræver vågenhed.

    Det er også vigtigt at værdsætte og vedligeholde nærhed og intimitet – både følelsesmæssig og fysisk. Den fysiske intimitet kan aftage over tid, men den kan genoplives ved at finde nye måder at være intime på. Det kan være alt fra små gestusser af kærlighed til mere aktivt at fokusere på det sensuelle, før parret inkluderer det seksuelle. Hvis der er opstået følelsesmæssig distance, kan det fysiske intime rum virke overvældende at springe direkte ind i.

    Når parterapi eller egen terapi kan være relevant

    Udvikling sammen kræver også, at man tager ansvar for sig selv, sin egen udvikling og sin rolle i forholdet. Parret kan ikke ændre hinanden, men de kan arbejde med sig selv, så de kan støtte hinanden bedre. Det kan for eksempel dreje sig om at:

    • Lære at håndtere stress bedre
    • Blive bedre til at være sårbar
    • Overvinde frygten for at give sin partner frihed
    • Give klart udtryk for egne følelser, selvom der er uenighed
    • Udfordre frygten for forandring
    • osv.

    Hvis den ene part har en personlig udfordring, der bremser flowet i forholdet, kan det være nødvendigt, at den anden på en kærlig måde italesætter det og peger på, hvordan udfordringen hæmmer den fælles udvikling. Hvis I ønsker, at forholdet skal bevæge sig mere frit, kan I sammen finde ud af, hvad der skal til for at opnå det. Det er ingen skam, at den ene befinder sig på et andet udviklingsstadie end den anden – det er blot forskellige tidspunkter i livet, hvor man tager det næste skridt i sin udvikling. Det er helt naturligt.

    Interkulturelle parforhold

    Jeg har mødt mange par, som lever i et interkulturelt forhold – et miks af forskellige kulturer. Det er ofte yderst givende for parret, men kræver også indsats og forståelse fra begge parter at være kulturelt bevidste. Det gælder begges baggrunde, overbevisninger og værdier, så der skabes et grundlag for gensidig respekt og forståelse.
    Ved at arbejde fælles om deres følelsesmæssige triggere kan parret navigere i en labyrint af traditioner, helligdage og skikke. Det gør det nemmere at finde kompromiser – og for nogen endda at skabe egne traditioner, som opbygger et harmonisk og kulturelt rigt partnerskab.

    Betydningen af egenkærlighed

    Vi har alle lært om kærlighed – eller fravær af samme – fra vores tidligste barndom, og vi er alle kommet igennem det på den ene eller anden måde.
    I den voksne parrelation møder vi de sår, vi fik, og heldigvis får de mulighed for at hele, når vi har mod til at være sårbare og viser, hvor det gør ondt. Egenkærlighed er en vigtig faktor, vi alle skal være opmærksomme på. Parrets individuelle evne til at elske og acceptere sig selv påvirker nemlig deres evne til at udvikle kærlighed og intimitet i parforholdet. Derfor er det en afgørende proces at tage vare på egenkærligheden.


  • Udfordringer i sammenbragte familier er ikke et tegn på fiasko – det er bare menneskeligt

    Udfordringer i sammenbragte familier er ikke et tegn på fiasko – det er bare menneskeligt

    Sammenbragte familier er blevet en ny hverdag for mange. Men med kærlighed og håb følger også komplekse dynamikker – særligt når delebørn og tidligere relationer er en del af ligningen. Vi har talt med parterapeut Peter Jørgensen, som til dagligt ofte oplever mange udfordringer i sammenbragte familier. Her deler han indsigter, mønstre og gode råd – og minder os om, at det komplicerede ikke er unormalt, men i virkeligheden dybt menneskeligt.

    Kærlighedens og tilknytningens forskellige tempo

    »En af de største udfordringer i sammenbragte familier er, at kærlighed og tilknytning ikke følger den samme tidslinje,” fortæller terapeuten. “De voksne er måske forelskede og klar til at være familie, mens børnene – både egne og andres – reagerer mere varsomt, skeptisk eller endda afvisende.«

    Det kan skabe en sårbar ubalance, hvor den ene part længes efter fællesskab, mens barnet føler sig presset. Det handler sjældent om modvilje, men om behov for tryghed.

    Når loyalitet skaber indre splid

    Et andet klassisk tema i terapirummet er loyalitetskonflikter.

    »Børn kan føle, at de svigter deres mor eller far ved at knytte sig til den nye voksen i hjemmet,« forklarer han. »Det sætter både børn og voksne i et følelsesmæssigt krydspres, hvor ingen helt ved, hvordan de skal navigere.«

    Dertil kommer de usynlige vaner, traditioner og forventninger, som de voksne bringer med sig fra tidligere familieliv.

    »Man tænker ikke altid over det – men pludselig står man midt i en konflikt om mad, skærmtid eller sengetider, som i virkeligheden handler om noget helt andet: behovet for kontrol, tryghed og anerkendelse.«

    Parforholdet klemt mellem logistik og roller

    Kærlighed kan meget, men ikke alt, understreger Peter. Når hver især har børn med fra tidligere forhold, bliver parforholdet hurtigt præget af hverdagslogistik, opdragelsesforskelle og forskellige børnekulturer.

    »Det intime rum, hvor man bare er kærester, bliver ofte skubbet i baggrunden. Derfor er det så vigtigt at værne om parrelationen som sit eget rum – uden børn, uden roller. Det handler om at prioritere voksentid, tale åbent om det svære og acceptere, at det tager tid at finde sin plads i hinandens liv.«

    Mønstre, misforståelser og manglende fælles fodfæste

    På spørgsmålet om tilbagevendende mønstre svarer han:

    »Ja, der er nogle klassikere. En typisk fejl er, at den ene begynder at opdrage på den andens børn, før der er skabt en tryg relation. Det skaber hurtigt modstand.«

    Også grænser og eks-partnere spiller ind.

    »Uklare aftaler med tidligere partnere kan skabe konflikt i den nye konstellation. Og mange forældre vakler mellem at kompensere med løshed eller stramme skruen for meget. Det, der ofte mangler, er et fælles sprog og en strategi.«

    Terapiens rolle: Fra overlevelse til samarbejde

    Hvordan hjælper man så familier med at finde balance?

    »Jeg arbejder meget med klarhed: Hvem er vi som par? Hvad vil vi gerne stå for som familie? Hvordan håndterer vi relationen til eks’er og børn, så alle bliver set?« siger han.

    Peter Jørgensen bruger både systemisk og emotionsfokuseret terapi og inddrager ofte konkrete øvelser, som parret kan tage med hjem.

    »Nogle gange laver vi også særlige ‘forældresamtaler’, hvor vi fokuserer på børnenes perspektiv. Det kan være meget forløsende.«

    En vigtig påmindelse: Giv det tid

    Billede af giv det tid grafik

    Til sidst spørger vi, hvad han gerne vil sige til alle dem, der står midt i det. Svaret kommer hurtigt:

    »Giv det tid – og hav realistiske forventninger. I sammenbragte familier bygges tillid langsomt. Det er normalt at føle sig udenfor, jaloux eller i tvivl. Det vigtigste er, at man bliver ved med at være nysgerrig på hinanden – og tør tale ærligt om det svære, uden at placere skyld.«

    Og så tilføjer han:

    »Det er ikke et tegn på fiasko, at det er kompliceret. Det er bare menneskeligt.«


  • Sådan klarer par sig gennem udefrakommende kriser

    Sådan klarer par sig gennem udefrakommende kriser

    Verden er uforudsigelig. Krige, handelskonflikter, økonomisk usikkerhed og øgede krav fra arbejdsmarkedet påvirker ikke kun vores mentale helbred, men også vores relationer. I en tid, hvor samfundskriser afløser hinanden, mærker mange par presset – og nogle bukker under. Men hvorfor er det så svært at bevare kærligheden, når verden omkring os vakler?

    Ifølge parterapeut Nils Stahlschmidt er det ikke overraskende, at mange par i dag kommer i terapi med netop disse problematikker:

    »På verdensplan fylder krig, handelskrig og en generel uforudsigelighed i verdenssituationen, mens det på det personlige plan er økonomiske bekymringer, arbejdspres, sygdom og krav fra omgivelserne, der fylder. Alt dette kan tynge forholdet. Mange par farer vild i parforholdet og har brug for vejledning og støtte til at finde tilbage til hinanden.«

    Fra samfundskrise til parkrise

    Parforholdet er sjældent isoleret fra omverdenens påvirkning. Når økonomien strammer til, stressen øges på arbejdspladsen, eller når sygdom rammer, forandres balancen i relationen. Den tryghed, som mange par ellers finder i hinanden, kan hurtigt blive forvandlet til en arena for konflikter eller tavshed.

    »Presset bevirker måske, at den lyst til at udvikle parforholdet, som vi har set tidligere, er blevet mindre. I stedet ser vi, at det ofte kræver eksistentielle kriser, før par søger hjælp,« forklarer Stahlschmidt.

    Han møder par i terapi, hvor ét eller begge parter har mistet håbet – og hvor parterapi er sidste mulighed. I ét tilfælde havde kvinden allerede meddelt, at hun ville skilles, men valgte at deltage i et forløb med ønsket om at komme godt ud af forholdet. I processen opstod dog nye erkendelser, og der blev åbnet op for, at forholdet måske kunne fortsætte – trods kulturelle forskelle og en aldersforskel på 20 år.

    Økonomi og arbejdspres splitter – eller samler

    Et gennemgående tema er økonomisk usikkerhed. Når pengepungen er presset, og fremtiden virker utryg, sker der ofte et skift i parforholdets dynamik. Rollerne bliver skæve – og følelserne forstærkes:

    »Følelsen af at skulle være den stærke forsørger og manglende overskud gør os supersensitive. Diskussioner går hurtigt fra 0 til 100. Man trækker sig, selvom man længes efter nærhed.«

    Et konkret eksempel fra terapilokalet viser, hvordan økonomisk stress forstærker underliggende mønstre: En kvinde på kontanthjælp presser sin mand, som er hårdtarbejdende, til at yde endnu mere. Han føler sig tynget og søger tilflugt i afhængighed. Først i terapien får de øje på dynamikken – og kan begynde at skabe nye strukturer sammen.

    De typiske mønstre i krise

    Stahlschmidt beskriver fire typiske mønstre, der går igen hos par, som er under pres:

    • Manglende lytning
    • Utilgængelighed
    • Skyldplacering
    • Manglende engagement

    Et klassisk mønster er, at den ene part opsøger kontakt og tryghed, mens den anden trækker sig og lukker ned. Det er et mønster, som ofte bunder i sårbarhed og gamle erfaringer, hvor det at vise følelser var forbundet med fare eller skam.

    »Det handler om at omfavne hinandens ‘handicap’ – også de usynlige. Reaktioner dækker ofte over sårbarhed.«

    I et længerevarende forløb med et par, hvor manden var konfliktsky og kvinden længtes efter klarhed og nærhed, lykkedes det gennem terapi at åbne op for de bagvedliggende følelser. Han blev bevidst om sine kropsspændinger og forsvarsmekanismer – og hun fik plads til at udtrykke sin sårbarhed. De lærte at tale og lytte på nye måder – og genfandt samhørigheden.

    Små handlinger med stor betydning

    Hvordan bevarer man samhørigheden i en krisetid? Ifølge Stahlschmidt er det vigtigste råd at vende sig mod hinanden – især i det små:

    »Et kram eller kys i mere end 10 sekunder kan være stærkere end mange ord. Tal om det, der binder jer sammen – ikke kun det, der skiller jer.«

    Han anbefaler desuden ugentlige “parmøder” på 15-30 minutter med faste spørgsmål som: Hvordan har du det? Disse samtaler hjælper med at fastholde en følelsesmæssig kontakt, også når verden omkring parret er kaotisk.

    Hvornår er det tid til at søge hjælp?

    Mange venter for længe. Når mønstrene gentager sig, og konflikten føles uløselig, kan professionel hjælp skabe et vendepunkt. Terapien er ikke et kvikfix, men en proces mod større forståelse og nærhed.

    »Når man sidder fast i de samme mønstre og ikke længere kan nå hinanden, kan terapi hjælpe. Det er muligt at genopdage hinanden, selv midt i krisen.«

    Parterapi kan også inkludere individuelle samtaler, hvor partnerne hver især får plads til at folde deres historie ud. Det kan give nye perspektiver og plads til de følelser, der ofte overses i parrets fælles fortælling.

    Som en klient formulerede det efter et forløb:

    »Du er god for os, Nils – god for sådan en som mig. Du reflekterer og skubber mig i en bedre retning. Hver gang spotlight på noget vigtigt – denne gang bl.a. hvad ord betyder. Jeg er mere bevidst om, hvad der sker imellem os – og har fået større forståelse for de styrker, der ligger i vores forskellighed. Vi er bedre til at acceptere hinanden som vi er.«

    Kærlighed i en foranderlig verden

    Parforholdet lever ikke i et vakuum. Det påvirkes – og formes – af samfundets bevægelser og af de kriser, vi hver især bærer med os. Men midt i usikkerheden findes der stadig håb. Med den rette støtte og vilje til at møde hinanden – også når det gør ondt – kan mange finde nye veje.

    Nils Stahlschmidts arbejde vidner om netop det: At kærlighed ikke handler om fraværet af problemer – men om modet til at møde dem sammen.


  • Tryg og støttende parterapi er jeres vej til et godt parforhold

    Tryg og støttende parterapi er jeres vej til et godt parforhold

    Parterapi kan for mange par føles som et stort og måske endda skræmmende skridt at tage. Det er helt naturligt at føle en vis nervøsitet ved tanken om at åbne op omkring sit parforhold over for en fremmed. Men sandheden er, at parterapi handler om tryghed, forståelse og udvikling – og det er terapeuten, der skaber de rammer, der gør samtalen meningsfuld og givende for begge parter.

    Terapeuten tager udgangspunkt i jeres situation

    Hver relation er unik, og en erfaren terapeut vil altid tage udgangspunkt i jeres specifikke situation. Der findes ingen standardløsning, for hver relation har sin egen dynamik, historie og udfordringer. Uanset om I kommer med kommunikationsproblemer, følelsesmæssig afstand eller konflikter, vil terapeuten møde jer med åbenhed og nysgerrighed for at forstå jeres behov.

    I terapien er det ikke kun problemerne, der er i fokus – det handler også om at identificere jeres styrker som par og bygge videre på dem. Terapeuten vil hjælpe jer med at skabe en dialog, der giver mulighed for at forstå hinandens følelser, behov og bekymringer på en mere konstruktiv måde.

    En tryg og støttende atmosfære

    En af de største bekymringer for mange par er frygten for at blive dømt eller skældt ud. Det er vigtigt at vide, at en parterapeut ikke er en dommer, men derimod en neutral og støttende person, der arbejder for at hjælpe jer begge. Terapeuten lytter med empati og respekt og har en solid evne til at forstå mennesker og deres følelser.

    I parterapi bliver begge parter hørt. Ingen meninger er mere rigtige end andre, og formålet er aldrig at placere skyld, men at skabe en bedre forståelse og forbindelse mellem jer. Det betyder, at både dine og din partners følelser bliver taget alvorligt, og at I sammen arbejder hen imod en stærkere og mere tilfredsstillende relation.

    Hvordan føles en terapisession?

    Mange par, der prøver terapi for første gang, bliver overraskede over, hvor trygt det faktisk føles. En session starter typisk med, at terapeuten skaber en rolig atmosfære og introducerer processen. Derefter vil terapeuten stille spørgsmål, der hjælper med at åbne op for de emner, der er vigtige for jer. Der er ingen tvang til at dele mere, end I er klar til, og tempoet tilpasses altid tilpasses så det passer til jer.

    En god terapeut er dygtig til at styre samtalen, så begge parter føler sig lyttet til. Mange oplever, at de får nye perspektiver på deres relation og en fornyet forståelse af hinanden, som kan være afgørende for at styrke parforholdet.

    Parterapi er en investering i jeres relation

    At vælge at gå i parterapi er ikke et tegn på svaghed – tværtimod er det et stærkt signal om, at I værdsætter jeres forhold og ønsker at gøre en indsats for at forbedre det. Et sundt og velfungerende parforhold er fundamentet for et godt familieliv og personlig trivsel, og derfor er det værd at tage hånd om det.

    Parterapi kan hjælpe jer med at bryde fastlåste mønstre, lære at kommunikere bedre og genopdage den kærlighed og forbindelse, der måske er blevet overskygget af hverdagens udfordringer.

    Prøv en gratis afklarende samtale hos Lovecast

    Hvis I stadig er i tvivl om, hvorvidt parterapi er det rigtige for jer, tilbyder Lovecast en gratis afklarende samtale. Her kan I få en uforpligtende snak med en rådgiver, der kan guide jer og besvare jeres spørgsmål. Samtalen giver jer mulighed for at få en fornemmelse af, hvad parterapi indebærer, og hvordan det kan hjælpe netop jer.

    At tage det første skridt kan være det sværeste, men det er også det vigtigste. Når først I har taget beslutningen om at investere i jeres relation, åbner I døren til nye muligheder for vækst, forståelse og kærlighed.

  • Parforhold 2025

    Parforhold 2025

    Når vi oplever nærhed og tryghed i vores parforhold, styrkes både vores livskvalitet og vores mentale og fysiske trivsel.

    Hvorfor er trivsel i parforholdet vigtigt?

    Et sundt parforhold er ikke kun vigtigt for kærligheden mellem to mennesker. Det er fundamentet for meget andet i livet. Undersøgelser viser, at et trygt parforhold har større betydning for vores livskvalitet end mange andre aspekter af tilværelsen – som arbejde, økonomi eller sociale relationer.

    Hvis vi har børn, er det endnu vigtigere. Når forældrene trives i deres parforhold, skaber det tryghed og stabilitet for børnene. Destruktive konflikter i hjemmet kan omvendt gøre det svært for børnene at føle sig sikre og glade.

    Parforholdet som en tilknytningsrelation

    Vores behov for nærhed og tryghed starter allerede i barndommen. Som børn er vi afhængige af vores forældre for at føle os trygge og elskede. Men selv som voksne har vi brug for en tryg tilknytningsrelation – og ofte bliver parforholdet denne trygge base.

    Når vi føler os trygge i vores forhold, giver det os styrken til at udforske verden, tage chancer og udvikle os som individer. Det skaber en dynamik, hvor vi både kan give hinanden plads og finde tilbage til hinanden, når der opstår udfordringer.

    Når afstand opstår

    Med tiden kan små konflikter eller forskelligheder føre til følelsesmæssig afstand. Vi begynder måske at tolke hinandens handlinger negativt – og det bliver sværere at genfinde den nærhed, vi havde i begyndelsen.

    Når kontakten mellem os og vores partner mindskes, kan det føre til, at vi begynder at tage endnu mere afstand fra hinanden. Små handlinger – som at komme for sent hjem eller glemme en aftale – kan blive tolket som manglende respekt eller interesse.

    Den gode nyhed er, at denne udvikling kan vendes. Det kræver bevidst indsats og vilje til at arbejde på forholdet – også selvom lysten måske ikke altid er der.

    Sådan kan du styrke jeres forhold

    Et stærkt parforhold kræver opmærksomhed og vedligeholdelse. Her er nogle konkrete råd til at styrke kontakten:

    1. Skab daglige ritualer for nærhed
      Små handlinger som at kigge hinanden i øjnene, kysse godnat eller spørge ind til hinandens dag kan gøre en stor forskel.
    2. Fokusér på dig selv
      I stedet for at ønske, at din partner ændrer sig, kan du spørge dig selv, hvad du selv kan gøre for at skabe nærhed. Hvordan kan du tage ansvar for at bevare kontakten?
    3. Tag ansvar for din lyst
      Lyst er ikke kun noget, der “kommer af sig selv”. Det kan ofte være nødvendigt at arbejde aktivt med det. Overvej, hvad der giver dig lyst til nærvær og samvær – og hvad du selv kan gøre for at skabe det.
    4. Find vejen tilbage til hinanden
      Lær at reparere konflikter og finde tilbage til kontakten, når der opstår afstand. Det kræver øvelse – og nogle gange også støtte fra en terapeut eller rådgiver.

    Bevægelsen mellem afstand og kontakt

    Et sundt parforhold handler ikke om at undgå konflikter, men om at kunne håndtere dem. Det er en dans mellem afstand og kontakt, hvor vi nogle gange sårer hinanden, men også finder måder at hele sårene på.

    Når vi mestrer denne dans, kan vi skabe en følelse af sikkerhed og tryghed i forholdet, hvor vi ved, at vi kan finde tilbage til hinanden – også efter svære perioder.

    Skab langsigtede vaner for kærlighed

    Par, der lykkes med at holde sammen på den lange bane, ved, at kærlighed kræver vedligeholdelse. De skaber ritualer, der styrker forholdet, og finder måder at prioritere hinanden på – også i en travl hverdag.

    Det kan være små ting som:

    • At kysse godmorgen og godnat hver dag
    • At planlægge tid sammen, hvor I fokuserer på hinanden
    • At lave noget nyt og spændende sammen, som kan bringe gnisten tilbage

    En indsats, der er det hele værd

    Et godt parforhold kommer ikke af sig selv – det kræver vilje og indsats. Men arbejdet er det hele værd. Når vi føler os elskede og trygge i vores forhold, styrker det ikke kun os selv, men også vores partner, vores børn og hele familien.

    Med bevidst indsats kan I skabe et parforhold, der ikke kun holder, men også vokser og udvikler sig med jer.

  • Du har selv et ansvar for at skabe det parforhold du ønsker

    Du har selv et ansvar for at skabe det parforhold du ønsker

    Det kan være svært at bevare kærligheden og omsorgen for hinanden i et langvarigt forhold. Konflikter, skænderier og sårede følelser har det med at hobe sig op og skabe afstand imellem os. Derfor er det vigtigt at være bevidst om at det kræver en indsats, at skabe nærhed, samhørighed og tryghed i parforholdet. For når parforholdet fungerer, så styrker det vores livskvalitet.

    I starten af et parforhold er der nærmest ingen grænser for hvad vi er villige til at gøre for hinanden. Det er let at finde kompromisser og både skænderier og konflikter er noget der hører til hos alle andre.

    Men sådan bliver det ikke altid ved med at være. For hen ad vejen begynder forskellighederne at dukke op, og det kan være med til at skabe konflikter og skænderier der handler om alt fra børneopdragelse, økonomi, praktiske gøremål i hjemmet eller noget helt andet.

    Trivslen i parforholdet er afgørende for livskvaliteten

    For rigtig mange mennesker er det svært at bevare et trygt og sundt parforhold, som begge parter trives i. Men netop trivslen i parforholdet har afgørende betydning for vores psykiske og fysiske helbred og derfor skal udfordringer i parforholdet tages alvorligt. Det er nemlig sådan, at et sundt og velfungerende parforhold har større betydning for vores livskvalitet end andre centrale områder af vores tilværelse, som eksempelvis økonomi, arbejde, venner og vores fysiske helbred.

    Kontakten er vigtig

    Hvis man oplever at den følelsesmæssige kontakt til hinanden gradvist bliver mindre, betyder det ofte, at man også begynder at tage mere afstand fra hinanden. Og når afstanden imellem parterne bliver større, bliver motivationen til at nærme sig den anden mindre. Man kan altså hurtigt komme til at ende i en ond og selvforstærkende spiral, hvor afstanden langsomt bliver større og større og man glider længere og længere væk fra hinanden.

    Det kommer ofte til udtryk ved et skift i opfattelsen af vores partner, som gradvist bliver mere negativ.

    Bevar interessen for din partners følelsesliv og genskab kontakten

    Kontakten imellem os i et parforhold, kan beskrives som et følelsesmæssigt bånd der knytter os sammen. Det følelsesmæssige bånd kendetegnes ved nærvær, fysisk – og følelsesmæssig intimitet, fællesskab, samhørighed og dialog og det er netop disse ting der får os til at opleve en stærk kontakt til hinanden.

    Når alt går godt i parforholdet, er det let at bevare kontakten til hinanden. Men når konflikter og uenigheder har tæret på parforholdet i en længere periode, er kontakten nogle gange nærmest forsvundet, og så er det vigtigt at arbejde bevidst med at få den tilbage. Den kommer nemlig ikke af sig selv og i nogle perioder skal man arbejde mere med den and i andre. Det er helt normalt.

    Du kan styrke kontakten ved at:

    • • spørge ind til hinanden hver dag
    • • kysse hinanden og at have fysisk kontakt
    • • lægge mærke til de gode ting den anden gør
    • • tage en fridag eller måske et spaophold sammen

    Her er et forslag til hvor du kan booke et spaophold til dig og din partner. (Reklame)

    3 gode råd til at pleje dit parforhold

    Sådan skaber du en tættere kontakt

    Det kræver en aktiv indsats at skabe og bevare et velfungerende parforhold. I nogle perioder kan det ligefrem være et hårdt arbejde og kræve en stor indsats.

    Her er 3 ting du kan gøre for at styrke relationen og derved også dit parforhold:

    1) Skab nærhed

    Betragt parrelationen som et arbejde, som løbende skal passes. Nærhed og kontakt er nogle af allervigtigste ingredienser i parforholdet. Du kan skabe mere nærhed ved at røre og kysse din partner dagligt eller ved at give et stort kram.

    2) Fokuser på dig selv

    I stedet for at være optaget af hvad din partner gør forkert, kan du i stedet forsøge at vende blikket mod dig selv. Måske kan du gøre mere for at skabe et velfungerende parforhold og for at genskabe en stærk kontakt? Vi har ofte en tendens til at reagere negativt på vores partners handlinger, og det handler i bund og grund om vores eget indre liv og meget lidt om vores partner. Find modet til at kigge indad i stedet for at skyde skylden over på din partner – også selvom det kan være rigtig svært.

    3) Tag ansvar

    Tag ansvar for jeres fælles relation og engager dig i din partner og i forholdet i det hele taget. Læg ikke ansvaret og initiativet over på din partner. Spørg i stedet dig om hvordan du selv kan gøre parforholdet bedre? Hav fokus på hvordan du på daglig basis kan tage aktivt ansvar for jeres fælles relation.


    Indlægget er skrevet af redaktionen. Du kan finde meget mere information om parterapi ved at læse vores store guide til parterapi, som du finder lige her: guide til parterapi.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Overvejer du at blive skilt?

    Overvejer du at blive skilt?

    Forleden sad jeg og kiggede lidt forskellige parforholds statistikker igennem på nettet. Undervejs faldt jeg over Danmarks Statistiks nye opgørelse over skilsmisser for 2019, som overraskende nok for mig, viste et stort fald i skilsmisser på hele 30%.

    I 2015 toppede skilsmisser i Danmark, det var det år hvor flest par valgte skilsmisse som en løsning.

    Du kan se tallene fra Danmarks Statistik her:

    Hvad er årsagen til det faldende antal skilsmisser?

    Man kunne jo spørge sig selv hvorfor udviklingen pludselig går den “rigtige” vej, og om det generelt er blevet nemmere at være sammen som par? Er der kommet færre udfordringer, eller er vi bare blevet bedre til at vælge den rette partner? Måske skyldes den positive udvikling, at vi er blevet bedre til at håndtere de udfordringer og de forskelligheder der er i parforholdet?

    Der kan være mange forskellige årsager til det store fald i antallet af skilsmisser, og dem vil jeg kigge lidt på her.

    Når jeg ser på Danmarks statistiks tal, så tror jeg bestemt ikke at faldet i antallet af skilsmisser skyldes at det er blevet lettere at være sammen som par. Jeg tror heller ikke, at der er færre forventninger til forholdet og til hinanden i parforholdet.

    Vi lever i en travl tid, hvor det er bestemt ikke blevet lettere at være hverken studerende, arbejdende, forældre eller alt muligt andet, og det er bestemt heller ikke blevet lettere at være en del af et parforhold, eller at definerer forholdet sammen – og hver især m/k som en del af et parforhold.

    Jeg oplever derimod, at vi er blevet mere åbne omkring vores parforhold og at vi deler en større fortrolighed med vores partner. Derudover møder jeg også rigtig mange par der i stigende grad vender tanker og dilemmaer med tætte venner og nære relationer – og det har alt sammen en positiv effekt på parforholdet.

    Hvem kommer i parterapi?

    I parterapi møder jeg par i alle aldre og med mange forskellige udfordringer. Det kan være alt fra de helt unge par, som gerne vil hinanden, og som ønsker at finde frem til hvad det lige præcis er, der gør det vanskeligt for dem at være sammen. Par, som hver især er bevidste om at de har temaer med ind i deres relation, som spænder ben for dem, og som gør det svært at være sammen som par på en god måde.

    Jeg har også par, som enten tidligere har været gennem skilsmisse, og nu er bevidste om, at de har en partner, som de gerne vil blive sammen med, og at der er fortællinger og udfordringer – temaer med fra et tidligere liv og opvækst, som spiller ind i parrelationen. Temaer som der skal arbejdes med og forandres på.

    Udover det, kommer der par som efter 15, 20 eller måske 30 år sammen, måske er blevet lidt slidte, men hvor der stadig er en lyst til at være sammen, og hvor der er en høj grad af kærlighed og venskab i mellem dem. De mange år sammen har skabt en tryghed og en tæthed, men måske også en selvfølgelighed som gør, at forholdet kører på autopilot og der er ikke megen fornyelse, overraskelse eller gnist tilbage i hverdagen.

    Parforholdet

    Et parforhold skal bygge på et grundlag af respekt. Respekt for forskelligheden og respekt og forståelse for hinanden som dem vi er og for det vi er formet af.

    For mig som menneske og som terapeut er respekt og tillid måske de vigtigste elementer af det fundament et godt parforhold hviler på. Respektere vi ikke hinanden, kan vi ikke have tillid til hinanden, og så har kærligheden svære vilkår.

    Parterapi og samtaler med en udenforstående er en positiv ressource at trække ind i parforholdet, hvis I oplever at der er uløste konflikter og udfordringer imellem jer, som ligger og gnaver, og som skaber en følelse af mistillid og utryghed i jeres forhold.

    Konflikter kan ligge og ulme og skabe utryghed som gør, at I begge kan gå med en følelse af, at ikke blive forstået og aldrig helt set som dem I er. Samtidig kan det også betyde, at I aldrig helt ved om I er købt eller solgt – skal vi være sammen som par eller skal vi gå hvert til sit?

    Vælger I som par at I vil skilles, og at det vil være den bedste løsning for jer, så er det godt at vælge parterapi, for at kunne give slip på hinanden på en god nok måde, at få talt ud om det der er behov for, og at kunne dele den sorg det er – at skilles for jer begge to.

    Det er godt i et brud også at få talt om alt det gode der har været, og alt det der også igennem tiden har bundet jer sammen som par, og som i begge har følt betydningsfuldt i jeres forhold.

    Er der børn i familien, er det ikke “kun” de voksne der er i sorg og skal give slip, på det liv der var fælles som familie. At give slip på hinanden på en god måde, er også at tage de samtaler der skal til sammen, og hermed få skabt et fremtidigt fundament for et samarbejde til gavn for børn og voksne.

    For langt de fleste par vil det være en stor hjælp at invitere en parterapeut ind i de svære samtaler, så begge parter i forholdet føler sig set og hørt i skilsmissen og i aftalerne om det fremtidige samarbejde om jeres fælles børn.


    Indlægget er skrevet af parterapeut Karin Koch. Karin er eksamineret par -og psykoterapeut, og hun tilbyder kompetent parterapi fra sin praksis i centralt i København og i Hårlev på Sjælland. Du kan finde meget mere information om Karin ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide om parterapi, så du kan lære mere om parterapi. Du finder guiden lige her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Ufølsomhed er en kompleks medspiller i relationer

    Ufølsomhed er en kompleks medspiller i relationer

    – samtidig kan den forandres hvis vi ønsker det.

    Jeg sad i går med en klient, som dybt berørt fortalte mig;

    »Jeg kan ingenting mærke, når jeg ser min hustru græde. Jeg kan ikke mærke mig selv og jeg kan ikke mærke min hustru.

    Jeg er ufølsom og hård, nærmest tom.«

    I min optik handler ufølsomhed, om et massivt og stærkt benægtelses forsvar.

    En overlevelses strategi, som er blevet skabt meget tidligt i os, da vi var mellem 0 og 2 år.

    Forsvaret inden os tænker; »Når jeg møder gråd eller selv har brug for at græde, skal jeg ikke reagere, jeg skal ikke elv græde og jeg skal ikke reagere på at andre græder. Hvis jeg reagerer på det jeg ser og føler sker, svigter den anden mig.«

    En reaktion ud i verden kan være;

    »Tag dig dog sammen. Du skal bare kunne tåle lidt mere pres, kom nu, hold dog op med det pjat.«

    Eller

    En uendelig insisteren på at få den anden endnu mere ned med nakken, ved at holde stædigt fast på sin ret.

    I situationen, føler den part som græder og er dybt ulykkelig sig på ingen måde set, mødt eller favnet.

    Modsat føler den anden part sig afmægtig og usikker, kan slet ikke overskue, hvad der sker og følelsen, som afløser uoverskueligheden er ofte voldsom irritation eller stor vrede.

    Quick and dirty adfærden buldrer frem.

    En del af vores gamle hjerne reagerer på det der sker ud fra et gammelt billede, som i Nuét bliver hentet frem fra fjernlageret i hjernen. Måske ser vi os selv græde og blive afvist af enten mor eller far, måske har vi igen og igen prøvet, at når jeg bliver ked af det, går de andre fra mig.

    Hvis jeg bliver ved, selv om jeg har slået mig, eller er fuldstændigt udmattet, får jeg måske, kun måske anerkendelse.

    Så, hvad skal jeg så gøre, når du græder?

    Jeg kommer måske i konflikt med mig selv.

    Jeg kan vælge at blive enormt vred og sige stop.

    Jeg kan vælge selv at græde eller gå min vej.

    Jeg kan holde den anden i hånden og være sammen med den anden i det, der er svært.

    En ting er sikkert, vores gamle adfærd lever i bedste velgående, indtil vi vælger at forandre den.

    Vores adfærd afspejler vores kærlighed til og værdsættelse af vores partner og dybest set også til og af os selv.

    Er vi ufølsomme i vores par forhold, er vi også ufølsomme overfor os selv.

    Når vi begynder at interessere os for vores egen adfærd, bliver vi opmærksomme på den voldsomme effekt vores ufølsomhed belaster vores partner med og vi får ofte et ønske om at ville forandre vores ufølsomhed, fordi den er ubehagelig og måske gør meget ondt inden i os.

    Heldigvis kan vi arbejde med vor hjernes automatiske reaktions mønstre, så der kommer større balance mellem vores affekt/impulser og vores refleksion/rummelighed.

    Det betyder, at vi støtter udviklingen i os selv til, at mindske vores kampberedthed og primitive reaktioner til fordel for at forstærke de pragtfulde og skønne egenskaber, vi som mennesker rent faktisk er i besiddelse af.

    Så ja, vi kan forandre os fra ufølsomme til følsomme individer, og ja, opleve kærligheden på den fede måde gennem anerkendende dialog.

    Vær opmærksom og reager på ufølsomheden, når I møder den.


    Indlægget er skrevet af parterapeut Connie Skammelsen. Connie er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og hun tilbyder parterapi fra sin praksis i Aarhus. Du kan finde meget mere information om Connie ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

  • Hvad kan bringe parforholdet i krise?

    Hvad kan bringe parforholdet i krise?

    Parforholdet varetager en vigtig funktion i vores liv. Af biologiske årsager er vi tæt knyttet sammen som mennesker og dybt afhængige af hinanden. At været et andet menneske nært eller have gode relationer, er en betydningsfuld værdi hos de allerfleste.

    Frygten for at blive alene, mistillid eller truslen om adskillelse kan skabe utryghed og et reelt tab, stor sorg.  Sorg, vrede, ængstelse, mistillid eller frygt kan være følelsesmæssige svar på uro i parforholdet og dette kan være medårsag til at bringe et parforhold i krise. At tolke den andens signaler og gøre sig forståelig kan være en udfordring, som måske ikke er så tillært fra barndommen eller mødt i tidligere parforhold.

    En grundsten i parforholdet, er at parforholdet skal kunne rumme to personers individualitet og individuelle behov, men også skabe rum og plads til fælles behov og gensidig tilgængelighed. Forholdet til den anden bør opleves som værende både et trygt sted, hvor der er plads til individuel vækst og udvikling og en følelsesmæssig rummelighed, hvor der er omsorg og støtte fra partneren når ønsket.

    Det parforhold, hvor begge partnere oplever, at der er mulighed for vækst og udvikling og samtidig rum for fælles behov gensidigt tilgængelighed, hvor der plads til forskellighed, selvstændighed og følelsesmæssig nærhed, vil opnå en god ”vi-relation”, og vil langt hen ad vejen klare de problemer der kan opstå i livet lettere, med en gensidig forståelse. Og omvendt vil det parforhold, hvor individualitet, personlig vækst og manglende følelsesmæssig nærhed, plaget af mistillid og frygt, give grobund for et ”parallelliv”, hvor vi-relationen er opdelt og forholdet vil opleves utrygt, og problemer kan blive uløste.

    Evnen til at tænke før vi taler, er en fantastisk måde til at forhindre, at kampe eskalerer. Parforholdet vokser og udvikler sig positivt, når man har evnen til at udsætte antagelser om den anden og i stedet være nysgerrig over hvad der nu sker.

    For den filosofisk tænkende læser, kan det anbefales, at læse den østrigske filosof Martin Buber i sin bog ”Jeg og Du”.

    Vækst og udvikling

    At have mulighed for vækst og udvikling i parforholdet skal ikke forstås som at man skal ”forsvinde” i et forhold og gøre ting for at undgå at blive følelsesmæssigt opslugt af sin partner. At imødekomme individualitet og personlig vækst er en kompleks proces, der betyder gensidig enighed og forståelse.

    Det handler ikke om, at skabe afstand eller give parforholdet en konstant omvæltning. Det handler om, at kunne definere sine grænser som et vigtigt skridt. Nogle par oplever at den ene eller begge er mindre differentierede og holder ”en dør på klem – for tænk nu hvis…”, og som løber deres vej, når parforholdet enten, for tiltagende betydning følelsesmæssigt, eller opleves for udfordrende.

    I parforholdet, ønsker vi, alt hvad stabilitet og engagement, tillid, tilhørighed og forandring giver, men vi ønsker, at det samme forhold også giver os mysterium, spænding og konstant nyheder. Denne kombination i parforholdet er en utrolig lang proces. Parforholdet lider når vi er langt fra hinanden og afstanden mellem hinanden er stor. Det er enten for meget aktivitet eller for lidt.

    Yderpunkterne vil være, at parforholdet lider af, på den ene side føle sig kvalt, at individualiteten er livet, der er ingen suverænitet eller følelse af autonomi uden at der skal ske noget med den anden, eller parforholdet være så langt fra hinanden, at parret føler sig frakoblet og ikke kan finde hinanden igen. Parholdet kommer i krise, når vi enten kræver vores fulde følelse af individualitet eller når samhørighed bliver omklamrende.

    At have evnen til individuel vækst (at differentierer sig), er solidt, men gennemtrængeligt, hvilket gør det muligt at tillade nærhed og intimitet samtidig med at du har en solid kerne af værdier og overbevisninger som du kan ændre uden at miste din identitet, din individuelle vækst. I begyndelsen af et kærlighedsforhold er vi tilgængelig for hinanden både følelsesmæssigt og rummeligt og et nej er et næste ikkeeksisterende ord.

    Der bliver brugt tid på at udforske hinanden seksuelt og følelsesmæssigt og individualiteten bliver et fællesskab, men det er også en startperiode som er følsom, hvor tvivl, usikkerhed og manglende selvtillid kan være en forhindring for tættere tilknytning.

    Formår det nystartede parforhold ikke at tage hånd om dette og få afklaret tvivlen, skabes der et tillids-svækkende forhold fra begyndelsen. Har den ene part været udsat for et følelsesmæssigt stort brud forinden og ikke helt afklaret, kan dette skabe usikkerhed for den modsatte part, og derved bringe parforholdet i krise.

    Mennesker tiltrækkes af hinanden af forskellige årsager og indimellem tiltrækkes vi af det, som vi ikke selv har. Ofte er den konstellation også det, som vi søger parterapi for.

    Det som før var det tiltrækningsmæssige, bliver lige pludselig også det som skænderierne går på. I et forhold bruger vi hinanden følelsesmæssigt med trøst og støtte, når der er behov for det og omvendt opmuntring til personlig udvikling og vækst. I forelskelsesfasen ser man sig ofte blind på den forskellighed, som hver især har med i ”rygsækken” og efterhånden som parforholdet udvikler sig og løsriver sig fra den dybe forelskelsesfase, kan problemerne opstå og virke forvirrende.

    Det som før var ”okay, det kan jeg leve med”, bliver lige pludselig problematisk og starten på et parforhold i krise. Forskellighederne i parforholdet skal der tages hånd om, men på en måde, hvor parret forliger sig med hinanden.

    Se også disse modeller:

    Parforhold - helt uden plads til udvikling

    Parforhold - med begrænset plads til fælles udvikling

    Parforhold - med plads til udvikling og fælles visioner

    Parforholdets seksuelle funktion.

    Omsorg for den anden er afgørende for parforholdets kvalitet og stabilitet. Gennem følelsesmæssig omsorg og tilgængelighed vil parforholdet blive mere tillidsfuldt og stabilt. En krise i parforholdet kan udfordre forholdets følelsesmæssige omsorg og ikke mindst det seksuelle forhold.

    Den seksuelle relation har brug for tryghed og tillid. Skal parforholdets seksuelle funktion, have mulighed for at udfolde sig, tage initiativ, slappe af, håndtere afvisning, vise sig nøgen, få orgasme og give sig hen, kræver det at parret oplever grad af tryghed og nærhed. Uden denne bliver det sårbart og usikkert.

    Forholdet har et paradoks, som består i, at vi på den ene side vil have tryghed og ro og følelsesmæssig omsorg og stabilitet og på den anden side søger imod seksuelle oplevelser af uforudsigelighed, spænding og nydelse.

    Det lange parforhold kan vælge at være mere opmærksom på dette paradoks, ved at søge uforudsigelighed, kreativitet og leg ind i det seksuelle forhold fremfor at søge nye partnere, for at opnå den anden side af paradokset.

    Forskellen mellem par som søger energi mod det parforhold som lader stå til, er at de fanger sig selv og anerkende det. De genfusionere ny energi, ny opmærksomhed, fokus, tilstedeværelse og tager initiativ i parforholdet som skaber nyt liv. De forebygger parforholdet uden krise.

    Parterapi

    Mange par søger parterapi, når der er uro og krise på sit højeste. Her møder de op med en forventning om en hurtig forandring og løsning på krisen velvidende om, at hurtige løsninger ikke eksistere i parterapi. Når nysgerrigheden i parforholdet er helt væk, når der er ligegyldighed, når der er selvtilfredshed, når der er en kronisk manglende forståelse og igen når der er kronisk kritik, tager det tid og motivation til at finde hinanden igen. Det er her parterapi hjælper.

    Parterapi handler om, at hjælpe i parforholdet med at forstå forskellighederne, omorganisere individuelle og fælles mønstre til nærhed og kontakt og have fokus på destruktive mønstre.

    Ofte starter parterapi med at afdække problemernes omfang og skabe klarhed over, hvordan parret får det bedre ved at få øje på såvel egnes som partneres behov, lyst, tanker såvel som selvstændighed. Det handler om at blive bevidst om det som trigges hos begge, der er med til at skabe en destruktiv løsningsmodel i diskussionerne. Det betyder, et parforhold som er motiveret på, at lære nye og måske mere fleksible måder, at håndterer uenigheder på og opbygge et fundament for tryghed og stabilitet i forholdet.


    Indlægget er skrevet af parterapeut Louise Kofoed Stender. Louise er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og hun tilbyder kompetent parterapi fra sin praksis i Hillerød. Du kan finde meget mere information om Louise ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Se i lyset af Corona krisen, tilbyder lagt de fleste parterapeuter på Lovecast nu muligheden for online parterapi. Vil du vide mere om jeres muligheder for online parterapi, så vores store guide til online parterapi lige her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Når parforholdet er sat i karantæne

    Når parforholdet er sat i karantæne

    Når et par går hjemme, op og ned af hinanden 24 timer i døgnet, kan der hurtigt opstå frustration, irritation og konflikter mellem parterne. Vi mangler plads til os selv og begynder at fokusere på de småting der irriterer os. Vi får ikke den pause fra hinanden, som vi normalt gør, når vi går på arbejde til hverdag og ud med vennerne. Nu sidder vi fast her, i karantæne, med vores elskede der irriterer os grænseløst.

    Ydermere kan den usikre situation vi er I nu, sætte parforholdet på endnu en prøve. Det er et voldsomt pres for en familie ikke at vide om vi har et job i næste uge, eller om vi skal sælge boligen. Samtidig med vi forsøger al lave dagens arbejde, med børn der hænger i vores ben, og måske bekymringer om ældre familiemedlemmer oveni.

    Når parforholdet kommer i karantæne

    Det er så utroligt vigtigt, at I får talt om, hvad I har behov for den næste fremtid, så længe i skal være derhjemme sammen. Det er en ny situation og ingen af os har prøvet det før, så tilpasning kommer næppe helt af sig selv, uden at I selv er opmærksomme på hvad I har brug for, for at gøre det hele lidt nemmere.

    Hvis I skal lykkedes med at få noget godt ud af tiden sammen derhjemme i karantæne, er I nød til at være åbne for hinandens behov. Husk på at et parforhold består af 3, nemlig dig, din partner og parforholdet, og der skal være plads til jer alle tre. Fordi i er i karantæne sammen, betyder det ikke at I skal lave alting sammen. Vi har helt forskellige behov og vi skal forsøge at hjælpe hinanden og give plads til hinanden.

    Læs også: Hvilket kærlighedssprog taler I?

    Vi reagerer forskelligt

    Vi reagerer forskelligt på sådanne situationer, nogle tager det helt roligt og andre grænser til panik. Der er ingen rigtig og forkert måde at reagere på, vi gør hvad vi kan. Det er her I kan støtte hinanden, frem for at gøre hinandens reaktionsmønster forkert. Vi kan lære noget af hinanden her, hvis vi ikke stædigt holder fast i at »min måde at reagere på er den rigtige, du skal reagere lige som mig«.

    Find fx på nogle ting I også kan lave hver for sig.

    Gå en tur på stranden eller i skoven alene, eller ind i et andet rum med en bog eller en serie, løb en tur. Lav aftaler når der er behov for plads til din partner, til dig og til jeres forhold med/uden børn. Og husk på at italesætte de frustrationer der opstår (uden bebrejdelser), og de behov du har. Det er alene dit ansvar at sørge for, at du får den plads du har brug for. Din partner kan på ingen måde ikke gætte det, ligesom du ikke kan gætte din partners behov i denne her situation.

    Det er nu vi især har brug for hinanden derhjemme, for situationen bliver ikke bedre af at vi krydrer den med irritation på hjemmefronten. Det efterlader os blot ensomme i vores eget hjem. Hvis det ikke er nu I kan støtte hinanden derhjemme, hvornår så?


    Indlægget er skrevet af parterapeut Vicky Cirkeline Volder. Vicky er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og tilbyder parterapi fra sin praksis i København K og selvfølgelig I har selvfølgelig også mulighed for at komme i online parterapi. Du kan finde meget mere information om Vicky ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Se i lyset af Corona krisen, tilbyder lagt de fleste parterapeuter på Lovecast nu muligheden for online parterapi. Vil du vide mere om jeres muligheder for online parterapi, så vores store guide til online parterapi lige her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Kom ud af kampen og ind i kærligheden

    Kom ud af kampen og ind i kærligheden

    Alt for ofte ses det at par går rundt og bekæmper hinanden, selvom intentionen med parforholdet, var at elske hinanden. Det bliver ofte en krig om hvem der “har ret”. Retten til at føle sig såret, retten til at være vred og skuffet, retten til at være den forurettet. Det er din skyld jeg ikke er gladSe nu hvad du har gjort ved migHvis du bare gad… Med andre ord, retten til at placere ansvaret for din lykke på din partners skuldre, og retten til ikke at opføre dig særlig kærligt i processen, for konflikten er kommet mellem jer.

    Det er et voldsomt smertefuldt sted at stå, og ofte kan det være umådeligt svært at se hvordan man kan komme ud af det. Særligt når man også – som mange par gør – siger til sig selv, jeg gør i hvert fald ikke noget før han/hun har bevist…  og det kan der gå rigtig lang tid med, hvis strategien nogensinde lykkedes.

    Det er ikke kun ødelæggende for parforholdet, men også for jeres egen integritet og livskvalitet. De fleste par mener at have prøvet alt, og alligevel føler de sig som ensomme sårede krigere på hver deres side af parforholdet, der ikke aner hvad de skal stille op, for at opnå det de begge med stor sandsynlighed ønsker; et kærligt forhold.

    Ofte er det fordi at de har prøvet mere af det der ikke virker. Der er skruet højere op for volumen med den forkerte musik, og de rykker et skridt længere væk fra hinanden. Indtil de en dag finder sig selv i en isoleret pseudo-jeg-behøver-dig-ikke verden, og til trods alligevel ikke kan komme ud af forholdet, fordi der er følelser for hinanden. Ingen af parterne vil erkende at de har brug for hinanden, at de elsker hinanden, eller tør vise deres sårbarhed over for hinanden. I hvert fald ikke før jeg får ret.

    Læs også: Hvad skændes I – egentlig – om?

    Ingen vindere i magtkamp

    I en sådan magtkamp er det ingen vindere, kun tabere. Det er ikke rart at komme hjem til sin partner, for han/hun er bare sur, og det er slet ikke hyggeligt mere. I stedet er I på hver jeres øde ø og bekriger hinanden, når I kunne grine over et godt glas rødvin mens maden er i ovnen.

    Det kan være både grænseoverskridende og smertefuldt at åbne op for kærligheden, at turde indrømme at vi bare vil have et kram, eller at vi har brug for hinanden. Vi kan forsøge at få kontrol over egne følelser, men vi kan ikke have kontrol over vores partners følelser og det kan gøre så forfærdeligt ondt at miste det.

    Vi beskytter os selv

    Derfor er mange tilbøjelige til at ‘beskytte’ sig i en sådan magtkamp, beskytte sig ved at bilde sig ind, at vi ikke har brug for vores partner, vi holder ham/hende i en armslængde, for vi kan sagtens klare os selv, og han/hun har jo åbenlyst heller ikke brug for mig. Vi skubber ham/hende væk på forhånd, lukker ned for intimiteten, sårbarheden og kærligheden og trodsigt (men såret) hejser skjoldet.

    Vi hejser skjoldet for vores partner og gør ham/hende til vores modstander, mens det imidlertid er det mønster mellem jer der er fjenden, og ikke hinanden. Det paradoksale er at det de fleste par så inderligt søger, er hinanden, nærhed, og være forbundet i kærligheden. Så hvis vi ikke tør tage chancen og lægge skjoldet fra os, åbner vi aldrig helt op for kærligheden. Og sandsynligheden for at miste sin partner i et kærligt forhold er væsentligt mindre, end i et forhold hvor man skal være væbnet til tænderne, inden man træder ind ad døren.

    Kæmpe for forholdet

    At kæmpe for forholdet er ikke ved fejlfinding hos hinanden, ved fordeling af skyld, eller via regnskab om hvem der bør gøre hvad og hvornår. Det er ved erkendelse af, at I er to sårede personer med hver jeres sæt af lige så betydningsfulde og gyldige følelser – med ligeværd. Det kan være voldsomt svært at æde, at din partner også kan være såret og har ondt, men det er oftest sådan det er, og det gør ondt og er ensomt ikke at blive hørt. Når man der imod bliver hørt, er det nemmere at komme ind.


    Indlægget er skrevet af Vicky Cirkeline Volder. Vicky er eksamineret par- og psykoterapeut, med speciale i parterapi, og tilbyder parterapi fra sin praksis i København K. Du kan finde meget mere information om Vicky ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Er gnisten i forholdet væk? Hvordan kan du genskabe den? Hvordan kan du forvandle modspil til medspil?

    Er gnisten i forholdet væk? Hvordan kan du genskabe den? Hvordan kan du forvandle modspil til medspil?

    Skrevet af par- og psykoterapeut Gerda Beck.

    Vi kender det allesammen – Det med at mærke, at når gnisten er der, ser vi den anden i et positivt lys. Vi føler os bekræftet, elsket, hørt og set. Det giver os en følelse af at være noget helt specielt, og nærværet, gnisten, der også skaber intimitet, har det godt. Alt det gode vi modtager, får vi lyst til at give tilbage, hvilket resulterer i en given og modtagen af positiv kontakt, og til en gnist, der kan flamme op, og blive til et varmt bål af nærvær, nærhed, god kontakt og intimitet. Vi har skabt en positiv overføring – den anden er altid varm og kærlig. Ofte starter en kærlighedsrelation på den måde.

    Når vi bliver skuffet over den anden, møder vi vores partner på en mere negativ måde, og så er idyllen brudt. Møder vi den anden negativt, bliver vi mødt på samme måde.
    Uenigheder kan indebære utilfredshed med den anden, og rigtig mange af os har det sårbart med at modtage kritik. Så forsvarer vi os på forskellig måde:

    I stedet for at lytte til den anden, forsvarer vi os: F.eks.” Du lytter heller ikke til mig”! “Det er for dårligt!”.” Du kan ikke være det bekendt” osv. Eller vi argumenterer for, at vi har ret og den anden har uret.
    Eller vi forsvarer os ved at lukke af og gå. Straffer den anden med iskold tavshed!
    I disse mislykkede forsøg på løsninger, forsvinder nærværet, gnisten og den gode dialog og kontakt. Dette modspil fører kun til kamp.

    Det er vigtigt at huske på, at de forskellige strategier til at løse uenigheder, ofte er nogle vi har lært i vores opvækst, og vi bruger dem i et forsøg på at nå den anden. Så vi benytter os ikke af dem med vilje for at genere den anden, men fordi vi har forskellige forsvarsmekanismer, når vi rammes på vores sårbarhed.
    Og fordi vi mangler brugbare værktøjer.
    Så nu er begynder kampen og chancen for at løse uenighederne er rigtig dårlig.
    Men hvad kan vi så gøre i stedet for?

    Et forslag til, hvordan i kan forvandle modspil til medspil

     

    Lær at ændre modspil til medspil - parterapeutisk redskab

    Forberedelse til en dialog om uenigheder

    1.Husk på, at uenighed ikke er det samme, som at din partner ikke elsker dig. I er to forskellige mennesker med hver Jeres præferencer og oplevelser, som I har  med i bagagen. I ser verden igennem hver Jeres briller. Den anden har ikke en anden mening end dig for at genere dig. Så den anden er ikke din fjende. Den du forelskede dig i er der stadig – der er bare kommet nogle forskelligheder på banen. I har hver især hver Jeres leverpostej på brillen!

    2. Prøv at sige til dig selv, at det er ok, at du mener som du gør, selvom den anden mener anderledes. Så behøver du ikke at føle dig truet af den andens modsatte synspunkter.

    3. Så kan du lytte til den andens synspunkter uden at føle, at du skal give køb på dine. For vil du selv lyttes til, så bliver du det kun, hvis du lytter til og anerkender den andens synspunkt.

    4. Ingen uenigheder/konflikter løses uden at du både får udtrykt, hvad du mener, og samtidig får lyttet til og anerkendt den andens synspunkter i en positiv dialog.
    Hvordan kan det gøres i praksis?

    Selve dialogen

    1.Sæt jer overfor hinanden med øjenkontakt. Al kommunikation giver mulighed for at mødes, hvis I kan mærke hinanden ved at se på hinanden..For at nå hinanden, skal I mødes på det følelsesmæssige plan, og det sker bedst gennem øjenkontakt. Så kan I bedre mærke, hvordan den anden har det og hvordan I selv har det. Men er det for svært, så nøjes med at have øjenkontakt i glimt, mens du kigger væk ind i mellem. Byd de følelser velkommen, som dukker op. Intet er forkert. Det kan være, du begynder at grine, mærke kedafdethed eller vrede. Alt er ok. Bare accepter det uden at ændre det.
    Men der kommer ingen ting ud af at sidde og tale til døren, i stedet for at tale til hinanden på en måde, hvor I kan mærke egne og den andens følelser.

    2. Den ene starter med at fortælle, hvad han/hun har på hjerte:
    Start hver sætning med at sige: “Når du gør det eller det, så gør det mig ked af det eller vred”.
    Undgå at sige Du gør mig ked af det – dels er det forskelligt, hvad der gør mennesker kede af det, og dels er det vigtig at nøjes med at sige noget om dig selv.
    Så snart du siger “du gør mig ked af det” så lukker den anden af og opfatter det som en bebrejdelse. Og får lyst til at forsvare sig.
    Eks.” Det gør mig ked af det, når du ikke lytter til mig” nøjes med 2 sætninger – erfaring viser, at kommer du med mange lange forklaringer, så bliver det kun de ca to første sætninger, der bliver hørt.

    3..Lytteren: gentager, hvad den anden lige har sagt, helst med nøjagtig samme ordlyd: “Jeg forstår, at det gør dig ked af det, når jeg ikke lytter til dig.”
    HUSK du siger ikke, at du er enig, men du siger underforstået: “Når du nu er skruet sammen, som du er, så forstår jeg, at det er sådan du har det.”

    4. Derefter er det dens tur, der har udtrykt forståelse for den andens følelser, til at sige: “Det gør mig ked af det eller vred, når du….” og så 2 sætninger.
    Min erfaring er, at ovenstående fremgangsmåde virker bedst, hvis du følger den, som jeg skriver.
    Den giver mulighed for at få et følelsesmæssigt møde, hvor uenigheder løses uden aftaler eller forklaringer, men bare ved følelsen af at stå ved, hvordan hver især har det, og ved at blive lyttet til og anerkendt af den anden.
    Dette kan genaktivere gnist og varme følelser – helt uafhængigt af, at man ikke lover hinanden noget, eller aftaler om noget.
    Er det for svært at gøre selv, kan man få hjælp til det af en parterapeut.

    Eksempler på sætninger du ikke skal bruge,

    hvis du vil løse uenighed og skabe en god kontakt er f.eks.
    Alle sætninger, der starter med “Du er sådan og sådan”
    Lange forklaringer, bevisførelser for, at du har ret.
    Alle sætninger, der starter med : “Du burde” ….
    Lad den anden tale færdigt uden at afbryde.

    Hvis du har svært ved ikke at afbryde, så forestil dig, at du æder en kamel 🙂 For hvis du behersker lysten til at afbryde, og lytter i stedet for, bliver du selv lyttet bedre til!

    Handler det om beslutninger, I er uenige om,

    er mit forslag, at I forhandler:

    I stedet for at starte med at gå på kompromis, så kan I starte med at sige, hvordan I helst vil have det, og derefter give noget af det, den anden ønsker sig.
    Det er altid bedre at få noget, end at gå på kompromis – selvom det ender sådan!
    Ovenstående er eksempler på, hvordan et modspil, der skaber kamp og skænderi kan forvandles til et medspil, der skaber kontakt og nærvær. Ligesom man som regel har mere lyst til intimitet med en partner, man føler sig mødt af, end en man føler sig angrebet af!


    Indlægget er skrevet af par -og psykoterapeut Gerda Beck. Gerda har sin praksis centralt i København og hun har årelang erfaring med at hjælpe par til et bedre og sundere parforhold. Du kan finde meget mere information om Gerda og hendes praksis ved at besøge hendes profil på Lovecast her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Hvad skændes I – egentlig – om?

    Hvad skændes I – egentlig – om?

    Det er ikke usædvanligt at et par kan skændes i timevis, nogle gange dagevis – og bagefter kan ingen af parterne rigtigt huske hvad der var konfliktens kerne. Eller begge to siger at det var noget ligegyldigt, som de slet ikke forstår at de kunne bruge så lang tid på. Ikke desto mindre gentager det sig på mystisk igen og igen.

    Hvis I kender den slags ørkesløse diskussioner, så ved I sikkert også at det i kampens hede kan føles nærmest livsvigtigt at få overbevist den anden om ens synspunkter.

    Når det bliver så vigtigt at få ret i selv betydningsløse spørgsmål, så er det fordi der er noget andet, noget ubevidst, på spil. Typisk handler det om at begge parter tror at der kun er plads til at én af jer har ret, at der kun kan være én opfattelse af virkeligheden, og konflikten opstår når I ikke er enige om hvordan virkeligheden ser ud.

    Læs også: ”Hvis bare han…” Stop med at vente – og giv!

    Der er kun én sandhed – og det er min!

    Det er ikke i sig selv et problem at I er forskellige og ser forskelligt på visse ting. Men hvis I begge tror at der kun er plads til én sandhed, så bliver der konflikt: for hvis jeg ikke kan lave dig om, så du bliver enig med mig, så er jeg tvunget til at være enig med dig, og så bliver min virkelighed jo forkert, og hvem har lyst til det?
    Det der på overfladen er uenighed om nullermænd, børneopdragelse eller hvad det nu er i jeres parforhold, er altså intet mindre end en eksistentiel kamp om retten til at definere sandheden/virkeligheden. Det er derfor I kan blive ved med at skændes, uden at det for alvor flytter sig.

    Skænderier i parforholdet

    Både-og

    Hvad skal der til for at ændre det mønster? Det er lige så enkelt som det i praksis kan være svært: I skal lade være med at ville lave hinanden om! Acceptere at I sagtens kan have hver jeres opfattelse af en sag, uden at det betyder at den ene er rigtig og den anden forkert.

    Det er ikke ENTEN-ELLER, men BÅDE-OG. Der kan godt være TO sandheder, og hvis I dropper at bruge krudtet på at overbevise hinanden om hvem der har fat i den lange ende, og i stedet lytter til hvordan verden ser ud for den anden, så vil I sikkert opdage at det ikke er så farligt at være uenige.

    Når I så har et billede af hvordan I hver især oplever en problemstilling, kan se på hvordan I som to ligeværdige parter vil løse den: Hvad vil I hver især gerne? Hvad kan I gøre hver især for at få det? Og hvad vil I gøre?

    I har begge to et ansvar for at skabe kærlighed, tryghed og trivsel i jeres forhold. Det kræver at I arbejder på samme hold og hver især gør jeres bedste. Og vent ikke på at din partner begynder: hvis du vil have et godt forhold, så gør hvad du kan. Det er svært at ændre gamle vaner, men husk at det du giver, får du som regel igen.

    Tips til en god kommunikation:

    1. Bliv på egen banehalvdel, dvs. tal om dig selv (hvordan har du det, hvad vil du gerne osv.) i stedet for at kritisere din partner.
    2. Lyt åbent og nysgerrigt til din partner uden at føle det som et angreb på dig at han/hun ser anderledes på tingene end du selv.
    3. Fortæl ærligt hvad du ønsker af din partner.
    4. Fortæl hvad du gerne vil give til din partner og til jeres forhold.


    Indlægget er skrevet af par -og psykoterapeut Hanne A Petersen. Hanne har sin praksis centralt i København og hun har stor erfaring med rådgivning og parterapi.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Skal vi acceptere at leve sammen som hund og kat?

    Skal vi acceptere at leve sammen som hund og kat?

    Nogle gange i parforholdet sker det, at der opstår et skred og vi ved ikke hvorfor eller hvornår det begyndte at gå galt. Man er måske begyndt at skændes mere end man plejede, og begge parter går skiftevis i forsvar eller til angreb. Ens naturlige reaktion på kritik er måske gået hen at blive til at sætte en mur op med den ene hånd, og kaste med mudder med den anden. Efterfølgende undrer du dig i dit stille sind over, hvorfor det gik så galt? Hvad er det der sker? Hvorfor er vi blevet som hund og kat? Kan det virkelig være rigtig det skal være sådan?

    Svaret er NEJ – vi må aldrig acceptere at leve som hund og kat – vi har nemlig fortjent meget mere end det.

    Heldigvis er flere og flere par begyndt at gå i parterapi, før det går så vidt – som et forebyggende-redskab for at skabe en anerkendende og funktionel kommunikationsplatform for at holde kommunikationen på rette kurs. Min erfaring er også at både unge og ældre invester mere i sit parforhold end tidligere, heldigvis – fuldstændigt som man investerer i alt mulig andet, lige fra fitness, til dyre middage i byen eller en ny smart bil. Faktum er, at par ofte kommer når de er ved at bide hovederne af hinanden og her er det ofte uoprettelig desværre – der er simpelhed så mange skår i kærligheden så det er svært at finde tilbage på sporet. Og så sidder de tilbage med spørgsmålet; hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor har vi ikke standset op noget før, og set os selv i spejlet!

    Det er altid let at være bagklog, men det er aldrig for sent at stoppe op og spørge sig selv – hvad kan jeg selv gøre for at vi får det bedre sammen? Og hvad kan jeg og vi gøre for at få kommunikationen på ret kurs igen?

    NU har jeg faktisk gjort det lidt lettere for alle par, der gerne, på egen hånd, vil gøre en indsats for sit parforhold. En simpel måde at reflektere over hvad I kan gøre og helt lavpraktisk, finde ud af hvad der kan styrke jeres parforhold. Jeg har efter 10 års erfaring med samtaler og parterapi, udviklet et let og håndgribeligt værktøj. Det er et dialogværktøj der gør jer klogere både på hinanden og på jer selv. Det betyder også I kan rette op på jeres parforhold indenfor husets fire vægge.

    Læs også: Er det muligt at finde tilbage til det sunde, monogame parforhold?

    Parterapeut Lene Sheila Gjørup

    Dialogkortene er bygget op af 50 skarpe spørgsmål, der åbner op for at I kan se på hinanden fra en anden vinkel. At der bliver rusket op i jeres fasttømrede mønster og I får reflekteret om hvad I vil sammen og i hvilken retning I gerne vil hen sammen. De 50 spørgsmål udfordrer dig til at åbne op omkring dine egne behov og forventninger til dit forhold. Dialog- og proceskortene kan I tage frem når det passer jer og der er mange muligheder at anvende dem på.

    Måske er det en god gave til jeres parforhold. Det er en måde at komme tættere på hinanden og et værktøj der frembringer følelser og kalder nærheden og intimiteten tilbage i forholdet. Min erfaring fra min psykologiske praksis er, at mange par er låst fast i nogle kedelige og negative mønstre. Kommunikation går skævt og dagligdagen bliver en lang kedelig trummerum. Med dialogkortene kan i pleje jeres parforhold når det passer jer. Det er et fleksibelt værktøj, der gør det nemt

    at starte et sted. Herefter kan man altid søge parterapeutisk støtte, men kortene kan være en isbryder og en indgang til at gå skridtet videre og søge professionelt støtte.

    Har du nogle spørgsmål til artiklen her eller hvordan I kan komme videre i forholdet, så kig forbi min profil her. Her kan du også finde mere om dialogkortene til par.

    Som følger af Lovecast, få du 10 % rabat. Brug rabatkoden LOVECAST, når du bestiller kortene!


    Indlægget er skrevet af Lene Sheila Gjørup. Lene har årelang erfaring med parterapi og rådgivning til par, og hun tilbyder parterapi fra sin praksis på Østerbro i København og i Nordsjælland. Du kan finde meget mere infomation om Lene ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide til parforholdet her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • 4 gaveidéer til din partner, som begge parter kan få noget ud af

    4 gaveidéer til din partner, som begge parter kan få noget ud af

    Her får du idéer til gaver til din partner, der kan bruges som inspiration, næste gang du skal shoppe gave til din bedre halvdel. At vælge den helt rigtige gave kan være svært, men hvis du vælger en gave som I begge bliver glade for, er glæden ved at give og at modtage, dobbelt så stor. Mangler du den rigtige idé, så er du landet det helt rigtige sted.

    En god gave skal skabe glæde og begejstring hos modtageren. Samtidig må gaven gerne signalere, at du har brugt tid på at vælge den rigtige ting til den givne lejlighed. Kreativitet og opfindsomhed i gavevalget, giver lige så mange point, som gaven i sig selv.

    En gave som er til fælles glæde, vil vække begejstring hos enhver og udtrykker din lyst til at bruge mere tid sammen med din partner.

    Oplevelser I kan være fælles om, og mindes i fremtiden

    Oplevelsesgaver vinder frem, og efterspørgslen på gode oplevelser og eventyr har fået udbuddet til at vokse i takt med efterspørgslen.

    Det er blevet mere almindeligt, at den kongelige porcelænsfigur og andre materielle gaver, bliver skiftet ud med en spændende oplevelse. Ofte er oplevelsesgaver ikke noget du køber til dig selv, men det er en oplagt gaveidé til din kæreste eller ægtefælle.

    Materielle goder bliver hurtigt glemt, men mindet om en god oplevelse, som I har haft sammen, vil bestå i mange år fremover.

    Læs også: Et velfungerende parforhold handler om tryghed og tilknytning

    Gaver i denne genre findes i mange forskellige kategorier, og det kan være svært at vælge. Når du skal udse den rigtige oplevelse, er det vigtigt at vælge en begivenhed, som din partner også vil synes om. Hvis kæresten er mere til hygge end til action, så kan det være en god idé at gå lidt på kompromis med egne ønsker. Det kan jo være, at din partner også vælger en oplevelsesgave til dig, næste gang du skal fejre en mærkedag.

    Gadgets er de fedeste gaver til både ham og hende

    Alle elsker gadgets, og det er ikke helt utænkeligt, at nogle fede gadgets kan være den helt rigtige gaveidé til din partner.

    Gadgets forbindes tit med sjov og ballade, og det er også rigtigt i mange tilfælde. Der findes mange forskellige gadgets til spil og underholdning, som kan give mange timers adspredelse. Denne form for underholdning kan passende hives frem til familiefesten eller firmafesten, eller når I bare vil hygge for jer selv.

    Gadgets kan dog også være af den mere praktiske slags, og der findes en masse dimser, som er enormt anvendelige, men som du aldrig har tænkt på, at I manglede. Gadgets er den perfekte gave til par – altså en gave som I begge kan få glæde af.

    Gaver til hus og have går aldrig af mode

    Gaver til hjemmet, børnene, hunden eller haven går aldrig af mode og kan være en fantastisk gaveidé til både din partner og dig selv.

    Praktiske gaver til boligen er ofte noget, man enten ikke har fået købt endnu eller synes er for dyrt i hverdagen. Men de behøver ikke være kedelige – tværtimod kan de være den lille detalje, der gør hverdagen mere komfortabel.

    En oplagt gave til familiens firbenede ven kunne være en luksuriøs hundekurv. En blød, ergonomisk hundekurv giver din hund en tryg og behagelig hvileplads, samtidig med at den passer flot ind i hjemmets indretning. Når hunden hviler godt, skaber det også mere ro for resten af familien – en gave, der gavner alle.

    Samtidig vil mange praktiske gaver være med til at spare tid i dagligdagen. På den måde får I endnu større mulighed for at nyde fritiden alene eller sammen med familien.

    Gaveidéer til soveværelset glæder begge parter

    Her kommer vi ned i den lidt mere lumre kategori, men absolut en genre hvor det er muligt at finde gaver, der kan glæde begge parter.

    At vælge en gave fra denne kategori, kræver at du kender din partner godt, eller i hvert fald, at din kæreste ikke har noget imod at blive overrasket.

    Hvis du har svært ved at vælge, eller bare er i tvivl om, om du vælger rigtigt, kan det være en fordel, at du har luftet tanken om idéen først. Du kan selvfølgelig også invitere din partner med ind på hjemmesiden, så I kan gå på shopping sammen. Det ødelægger måske overraskelsen, men sikrer at I begge tænder på idéen.

    Fik du den rette inspiration og idéen til gaven til din partner?

    Nu er du forhåbentlig blevet inspireret til at vælge den rigtige gave, som både du og din bedre halvdel, vil få glæde af.

    Hvis du mangler flere gaveidéer inden for de 4 kategorier, så tag et kig på denne hjemmeside.

    Her finder du meget mere inspiration, så du kan vælge den helt rigtige gave til din partner.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • Når utroskaben truer – saboteres kærligheden til din elskede

    Når utroskaben truer – saboteres kærligheden til din elskede

    Halvdelen af befolkningen, som er i et parforhold, er utro!

    Når statistikken i dag fortæller at der i halvdelen af alle parforhold findes utroskab, hvad tænker man så!  Det vil sige, at flere af de mennesker du omgiver dig med i hverdagen, er utro!  Det er måske din veninde, kollega, fætter, søster, chef, naboen. Wups!! Tænk lige lidt over det. Når statistikken siger det, hvordan takles det så?  Er det fordi tiden som monogam er forbi? Eller skal det bare accepteres og være en del af ens liv? Det er der helt sikkert mange meninger om.

    Når nu rigtig mange i dagligdagen går og også får lyst til andre end dem, de lever sammen med, hvordan tager man så hul på en samtale om formodet utroskab eller bare forsøge at undgå utroskab?  Vil man kunne tåle at høre sandheden om utroskaben, hvis det var? Alt har en konsekvens. Lever du et liv i sandhed eller på en løgn? Hvad bør ændres lige nu?

    Hvem kan man tale med utroskab om, og få lettet sit hjerte og søge hjælp hos til at takle krisen?

    Man kunne starte med at spørge sig selv om bare nogle af de nedenstående spørgsmål.

    – Har I i jeres parforhold defineret, hvad utroskab er, og er der sat rammer?

    – Har du spurgt dig selv om, hvad du vil gøre hvis du var utro? Vil du fortælle det eller vil du ikke fortælle det til din partner?

    – Har du undersøgt med dig selv, hvad årsagen faktisk er til, at du er måske er utro?

    – Hvad vil du gøre, hvis du opdagede at din partner var dig utro?

    – Tør du vide sandheden omkring utroskaben? – Og hvorfor din partner valgte at være dig utro?

    Dernæst søg professionel hjælp til at komme igennem utroskaben, også sammen med din partner! Det er den, der ikke er utro, der definerer hvad utroskab er. BUM!!

    Med professionel hjælp kan forsøge man redefinere kærligheden og samlivets fremtid. Noget man måske skulle have gjort for længst, men det druknede efter forelskelsesfasen og hamsterhjulets hverdag i et liv med fuld knald på hus, børn, karriere, sport, venner osv.

    Kærlighed er naturligvis meget forskellig fra menneske til menneske og defineres lige så forskelligt. Hvad gør man, når monogam kærlighed ikke længere er nok i en parrelation, og den ene part søger bekræftelse og måske sex udenfor parforholdet?

    Hvad bør man overveje hvis man vil finde tilbage i kernen i sit parforhold!

    Jeg mener, at ærlighed er en af grundværdierne i et godt og udviklende parforhold, hvor man kan udvikle sig også seksuelt sammen, hvis man ellers tør at fortælle, hvad man egentlig ønsker og drømmer om.

    – Få svesken på disken og frem med det, som man ikke tør fortælle hinanden, som skaber afstand, usikkerhed og utryghed mellem partnerne – dårlige vibes.

    – Hvornår skal man tage den svære samtale, om det der er svært i parforholdet! Gør dig nogle tanker om tid, sted og bed evt. om hjælp til at takle situationen.

    Der findes to slags ærlighed. Den som man fortæller andre, og den man fortæller sig selv. Her bør man få professionel hjælp, så man kan komme tilbage på rette spor, både i parforholdet og i høj grad til sig selv – Måske ved man ikke at man fortæller sig selv to sandheder!!

    Kærligheden mellem mennesker er forskellig. Nogle kan tilgive utroskab, andre ikke. Derfor er det så vanskeligt at vide på forhånd, om man kan forsætte parforholdet efter utroskab! Du ved helt sikkert selv, hvad der giver mening for dig? Ellers bed om professionel hjælp.

    – Har du valgt at blive i et forhold hvor utroskab er opdaget, evt. tilgive, bør man sammen undersøge ”spilleregler” for det ”nye” parforhold. Skal man holde sammen, dyrke kærligheden og de seksuelle oplevelser? Undersøge hvad utroskab har lært jer og hvilke signaler I tidligere har været stødt på, og måske ikke fået håndteret? Undersøge hvad I havde overset imellem jer, det er ofte det hele værd og meget at vinde.

    – Hvad skal der bygges videre på og hvorfor? Hvad bør der ændres på og hvor ofte bør I følge op i jeres team – holde ”bestyrelsesmøder”? Hvad skal undgås og hvad skal der gøres meget mere af, og hvorfor?

    Risiko for at der i et parforhold med dårlig kommunikation, både findes dårlig eller ingen sex er ekstremt høj og måske er det derfor, at skilsmisseprocenten i Danmark pt.er på over 50 %.

    Det vil sige, at der både er der en stor risiko for, at man bliver skilt, men der er lige så stor risiko for, at du eller din partner er utro. Det er voldsomt skræmmende. Men intet mindre end en mulighed. Vi er måske bare rigtig dårlige til at kommunikere, være ærlige og stå ved det som vi er – Hvis vi ved det.

    En skilsmisse er en alvorlig handling og griber dybt ind i mennesket, både for den der går og hos den der bliver forladt. Det er dog fortsat et stort tabuemne at tale om, at den der går i et parforhold, også lider en stor sorg og det er helt sikkert, at omverdenen ligeledes finder det svært. Alt i alt er det for alle parter, børn, familie, kolleger, venner osv. en voldsom tid, at skulle igennem og det tager tid, og kan trække voldsomme og dybe spor, også socialt og økonomisk.

    Ønsker du at blive klogere på din rolle i forbindelse med utroskab, så søg professionel hjælp og kom stærkt videre.

    Jeg lover dig, at der er en stor gevinst i at være ærlig og dermed opnå en følelse af integritet og frihed. Det vil være nemmere i fremtiden at kunne stå ved sig selv, og senere kunne elske andre, når man kan se sig selv i øjnene og fortælle, hvad man ønsker også af et parforhold både i nutiden, men særligt i fremtiden.


    Indlægget er skrevet af Birthe Kock-Jensen. Birthe certificeret parterapeut, sexolog, coach og hun er også lægeeksamineret specialist terapeut i smerter & akupunktur. Derudover er hun både underviser, foredragsholder og certificeret
    Skyggevejleder v/psykolog Mette Holm, og hun har praksis i både Århus, Aalborg, Ebeltoft og Esbjerg. Du kan finde meget mere infomation om Birthe ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.

    Du kan også se vores store guide omkring utroskab her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.

  • ”Hvis bare han…”  Stop med at vente – og giv!

    ”Hvis bare han…” Stop med at vente – og giv!

    »Hvornår fatter han, hvad jeg har brug for?«, »Hvornår holder hun op med at …«

    Har du også taget dig selv i at gå og vente på, at din partner en dag bliver eller gør præcis, som du drømmer om? Og har du mærket skuffelsen, når forandringen alligevel udebliver?

    Det er ikke bare spild af tid, men også gift for dit parforhold at gå og vente på en forandring i den anden, og derfor anbefaler parterapeut og autoriseret psykolog Lars Otto Vinderød, at du starter med selv at gøre noget andet, end du plejer.

    Værsgo – fra mig til dig!

    Mange af os tror, vi kan inspirere andre til at forandre sig: »Kunne du ikke forandre dig lidt, du?« Hvor tit tror du, det sker? Hvad er så løsningen? Det er at ændre din egen tilgang, så du ikke længere bare håber og forventer, at noget sker, men at du tænker over, hvad du aktivt kan gøre, som du har en indflydelse på.

    Du skal i gang med at »give gaver«, forklarer Lars Otto Vinderød og understreger, at det ikke handler om røde roser og chokolade, men snarere om »længere snor« og accept af den anden.

    Du kan f.eks. ikke få din partner til at holde op med at smaske højlydt ved bordet, men måske kan du få dig selv til at acceptere det? Det er en stærk gave at sige til din partner: »Det gør ikke noget – den accept får du af mig, min ven«.

    I faldt for solsiden hos hinanden, og med tiden opdagede I, at der fulgte en skyggeside med. Når man har kendt hinanden i længere tid, bliver øvelsen at indse, at det ene ikke eksisterer uden det andet. I må lære at sætte pris på helheden, og den gave, du kan give, er at acceptere din partners skyggeside, forklarer psykologen.

    Læs også: Samtale skal give en dybere forståelse – ikke løsninger

    Lav ønskelister

    Vejen mod et bedre parforhold kan ses som en tretrins-raket, hvor du først indstiller dig på og begynder at give ”gaver”. Næste trin er forhandling: I udveksler ønskelister og laver »byttehandler«, og tredje og sidste trin er den overordnede accept: At nå frem til at slutte fred med det, som er – at acceptere at intet er perfekt, heller ikke din partner og dit parforhold.

    Men først skal I have de skuffede forventninger frem i lyset. Det er nemlig ofte dér, hunden ligger begravet:

    I har ikke fået skabt klarhed om aftaler og de forventninger, I hver især har. Derfor er det en del af processen hen imod den store gaveudveksling, at I begge får sat ord på, hvad I kunne tænke jer fra den anden. Helt lavpraktisk skal I skrive hver jeres ønskeliste.

    Bagefter mødes man med hver sin liste med alt, hvad man kunne tænke sig – det kan være lige fra en flyvemaskine til solskin i morgen, til at man kunne tænke sig, at der ikke lå sure sokker derhjemme. Ud af den øvelse opstår en form for imødekommenhed, fordi man får lov til at komme med sine inderste ønsker fuldstændig uimodsagt i et rum, hvor den anden også er. Og deraf opstår en slags fællesskab.

    Samtidig får man lavet en ønskeseddel over, hvad man godt kunne tænke sig – og den anden får mulighed for at kunne levere noget: »Det vidste jeg ikke, du savnede – det får du af mig – værsgo«. Og så begynder man at opleve glæden ved at give og glæden ved at få noget, man ikke havde regnet med, fortæller Lars Otto Vinderød, der har gode erfaringer med gave-øvelsen og oplever, at de fleste par hurtigt kommer på en bedre kurs, så snart de fanger pointen:

    At når man giver, så får man også.

    En uromantisk handel

    Selvfølgelig er der et lille »men«:

    I den her proces vil man også opdage, at der er noget på den andens ønskeseddel, som man ikke kan eller vil give eller imødekomme. På den måde får man udkrystalliseret de ting, der kan forhandles om. Måske opdager man, at man ikke er enige om rengøringsniveauet, men så kan man til gengæld forhandle: »Hvis du tømmer opvaskemaskinen, så står jeg for vasketøjet«. Jeg giver det her – har du lyst til at give noget til gengæld? Det er gaver – og modgaver. Det er en handel.

    Og hvis du synes, det lyder uromantisk, så har du hørt helt rigtigt. Den rosenrøde happy end er en illusion, som psykologen gerne er med til at punktere:

    Sidste niveau i arbejdet er at indse, at det her bliver vi aldrig enige om, og det må vi bare leve med, og sådan er det. Det giver også en tryghed. Det ender jo aldrig. Slutresultatet er, at man accepterer, at det aldrig bliver færdigt. Du kan ikke komme af med problemerne: Du kan vælge mellem at slås med problemer, du ikke kan løse, eller du kan tage fat i dem, du kan løse. Det er det valg, du har.


    Indlægget er skrevet af Lars Otto Vinderød. Lars er parterapeut og autoriseret psykolog med praksis på Vesterbro i København. Han har mange års erfaring med at hjælpe par gennem konflikter, kriser og tillidsbrud, og hans oplevelse er, at mange hurtigt finder tilbage til kærligheden, så snart de begynder at se på hinanden og problemerne på en ny måde. Besøg Lars´ profil på Lovecast her.

    JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET

    Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.

    Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.