Vores skænderier handler sjældent om det vi tror

Indlægsdato

Forfatternavn

Et billedede af parterapeut Mette Rosenvel
INTERVIEW MED PARTERAPEUT METTE W. ROSENVEL

De fleste par kender det: De samme konflikter dukker op igen og igen. Opvasken. Planlægningen. Hvem der gør hvad. Små hverdagsting, der pludselig bliver til store skænderier.

Ifølge parterapeut Mette W. Rosenvel handler gentagne konflikter sjældent om selve emnet – men om noget langt dybere.

»Når vi skændes om de samme ting, handler det sjældent om selve opvasken eller hvem der har ret. Det handler om, hvad situationen repræsenterer for os – følelsen af ikke at blive set, ikke at blive prioriteret eller ikke at kunne regne med hinanden,« forklarer hun.

Bag mange konflikter ligger et ønske om tryghed, anerkendelse og samhørighed. Når den ene føler sig overset, og den anden føler sig kritiseret, opstår en destruktiv dans, hvor begge forsøger at beskytte sig selv – men i stedet kommer til at skabe mere afstand.

»Når vi mister følelsen af, at vores partner forstår os, begynder vi at reagere – enten ved at trække os eller ved at søge kontakt på en måde, der bliver for hård. Begge parter prøver i virkeligheden bare at passe på sig selv, men det skaber desværre ofte endnu mere afstand.«

Konflikten er ikke fjenden – den er et signal

Men hvordan bryder man ud af mønsteret, når skænderierne er blevet en fast del af hverdagen? Ifølge Mette W. Rosenvel handler det først og fremmest om at ændre blikket på selve konflikten.

»Det første skridt er at forstå, at konflikten ikke er fjenden – den er et signal. Noget i relationen kalder på opmærksomhed. Når vi kan stoppe op midt i en konflikt og spørge: ‘Hvad er det egentlig, jeg længes efter lige nu?’ i stedet for ‘Hvordan får jeg ret?’, så sker der noget magisk.«

Hun understreger, at det ikke handler om skyld, men om ansvar.

»Vi skal begge tage ansvar for vores del af dynamikken. Hvis vi kun venter på, at den anden ændrer sig, vil mønsteret fortsætte. Jeg plejer at sige, at konflikten er som en dans – og man kan ikke ændre dansen uden at ændre sine egne trin.«

Tre konkrete redskaber til bedre kommunikation

Når først skænderierne ruller, kan det være svært at stoppe. Derfor anbefaler Mette W. Rosenvel tre enkle, men effektive redskaber:

1. Hold pause midt i konflikten.

“Når du mærker, at du bliver vred eller overvældet, så sig: ‘Jeg har brug for et øjeblik, men jeg vil gerne vende tilbage til det.’ Det er ikke en flugt – det er en måde at skabe ro og nysgerrighed på.”

2. Skift fra bebrejdelse til sårbarhed.

“I stedet for at sige ‘Du hører aldrig efter’, kan du sige ‘Jeg savner at føle, at du virkelig lytter til mig’. Det er en lille sproglig forskel, men følelsesmæssigt åbner det en helt ny dør.”

3. Anerkend den andens oplevelse.

“Det betyder ikke, at du skal være enig i alt. Men når du siger ‘Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det’, skaber det kontakt – også selvom I oplevede situationen forskelligt.”

Mange venter for længe med at søge hjælp

En af de mest almindelige fejl, Mette W. Rosenvel ser i sin praksis, er, at par venter for længe med at søge professionel hjælp.

»Mange tror, at de først skal have prøvet alt selv. Men terapi handler ikke kun om at løse problemer – det handler om at genopdage forbindelsen, nysgerrigheden og glæden i relationen,« siger hun.

Når konflikterne får lov at sætte sig fast, bliver det sværere at åbne sig.

»Jo længere tid man venter, desto mere mister man troen på, at noget kan ændres. Derfor giver det mening at søge hjælp, så snart man mærker, at de samme mønstre gentager sig.«

Læs også: Udfordringer i sammenbragte familier er ikke et tegn på fiasko – det er bare menneskeligt

Når forståelsen vender tilbage

Afslutningsvis deler Mette W. Rosenvel et eksempel fra sin praksis, hvor et par fandt tilbage til hinanden efter lang tid med misforståelser.

»Hun følte, at han altid trak sig, når de havde det svært, og han følte, at hun altid var utilfreds. Men under alt det lå den samme længsel – at føle sig trygge og forbundet.«

I terapien begyndte de at se mønsteret udefra.

»Han opdagede, at hendes kritik i virkeligheden var et råb om kontakt. Hun så, at hans stilhed ikke var ligegyldighed, men en måde at beskytte sig mod følelsen af at fejle.«

Da de begyndte at forstå hinandens reaktioner i stedet for at bebrejde dem, begyndte noget at løsne sig.

»Hun lærte at vise sin sårbarhed i stedet for vrede. Han lærte at blive i kontakten, også når det var svært. Det var ikke én samtale, der ændrede alt – men de små øjeblikke, hvor de valgte at forstå i stedet for at forsvare. Konflikter er ikke et tegn på, at kærligheden mangler – men på, at kontakten kalder,« afslutter Mette W. Rosenvel.”