Din kurv er lige nu tom!
Måned: oktober 2019
-
4 gaveidéer til din partner, som begge parter kan få noget ud af
Her får du idéer til gaver til din partner, der kan bruges som inspiration, næste gang du skal shoppe gave til din bedre halvdel. At vælge den helt rigtige gave kan være svært, men hvis du vælger en gave som I begge bliver glade for, er glæden ved at give og at modtage, dobbelt så stor. Mangler du den rigtige idé, så er du landet det helt rigtige sted.
En god gave skal skabe glæde og begejstring hos modtageren. Samtidig må gaven gerne signalere, at du har brugt tid på at vælge den rigtige ting til den givne lejlighed. Kreativitet og opfindsomhed i gavevalget, giver lige så mange point, som gaven i sig selv.
En gave som er til fælles glæde, vil vække begejstring hos enhver og udtrykker din lyst til at bruge mere tid sammen med din partner.
Oplevelser I kan være fælles om, og mindes i fremtiden
Oplevelsesgaver vinder frem, og efterspørgslen på gode oplevelser og eventyr har fået udbuddet til at vokse i takt med efterspørgslen.
Det er blevet mere almindeligt, at den kongelige porcelænsfigur og andre materielle gaver, bliver skiftet ud med en spændende oplevelse. Ofte er oplevelsesgaver ikke noget du køber til dig selv, men det er en oplagt gaveidé til din kæreste eller ægtefælle.
Materielle goder bliver hurtigt glemt, men mindet om en god oplevelse, som I har haft sammen, vil bestå i mange år fremover.
Læs også: Et velfungerende parforhold handler om tryghed og tilknytning
Gaver i denne genre findes i mange forskellige kategorier, og det kan være svært at vælge. Når du skal udse den rigtige oplevelse, er det vigtigt at vælge en begivenhed, som din partner også vil synes om. Hvis kæresten er mere til hygge end til action, så kan det være en god idé at gå lidt på kompromis med egne ønsker. Det kan jo være, at din partner også vælger en oplevelsesgave til dig, næste gang du skal fejre en mærkedag.
Gadgets er de fedeste gaver til både ham og hende
Alle elsker gadgets, og det er ikke helt utænkeligt, at nogle fede gadgets kan være den helt rigtige gaveidé til din partner.
Gadgets forbindes tit med sjov og ballade, og det er også rigtigt i mange tilfælde. Der findes mange forskellige gadgets til spil og underholdning, som kan give mange timers adspredelse. Denne form for underholdning kan passende hives frem til familiefesten eller firmafesten, eller når I bare vil hygge for jer selv.
Gadgets kan dog også være af den mere praktiske slags, og der findes en masse dimser, som er enormt anvendelige, men som du aldrig har tænkt på, at I manglede. Gadgets er den perfekte gave til par – altså en gave som I begge kan få glæde af.
Gaver til hus og have går aldrig af mode
Gaver til hjemmet, børnene, hunden eller haven går aldrig af mode og kan være en fantastisk gaveidé til både din partner og dig selv.
Praktiske gaver til boligen er ofte noget, man enten ikke har fået købt endnu eller synes er for dyrt i hverdagen. Men de behøver ikke være kedelige – tværtimod kan de være den lille detalje, der gør hverdagen mere komfortabel.
En oplagt gave til familiens firbenede ven kunne være en luksuriøs hundekurv. En blød, ergonomisk hundekurv giver din hund en tryg og behagelig hvileplads, samtidig med at den passer flot ind i hjemmets indretning. Når hunden hviler godt, skaber det også mere ro for resten af familien – en gave, der gavner alle.
Samtidig vil mange praktiske gaver være med til at spare tid i dagligdagen. På den måde får I endnu større mulighed for at nyde fritiden alene eller sammen med familien.
Gaveidéer til soveværelset glæder begge parter
Her kommer vi ned i den lidt mere lumre kategori, men absolut en genre hvor det er muligt at finde gaver, der kan glæde begge parter.
At vælge en gave fra denne kategori, kræver at du kender din partner godt, eller i hvert fald, at din kæreste ikke har noget imod at blive overrasket.
Hvis du har svært ved at vælge, eller bare er i tvivl om, om du vælger rigtigt, kan det være en fordel, at du har luftet tanken om idéen først. Du kan selvfølgelig også invitere din partner med ind på hjemmesiden, så I kan gå på shopping sammen. Det ødelægger måske overraskelsen, men sikrer at I begge tænder på idéen.
Fik du den rette inspiration og idéen til gaven til din partner?
Nu er du forhåbentlig blevet inspireret til at vælge den rigtige gave, som både du og din bedre halvdel, vil få glæde af.
Hvis du mangler flere gaveidéer inden for de 4 kategorier, så tag et kig på denne hjemmeside.
Her finder du meget mere inspiration, så du kan vælge den helt rigtige gave til din partner.
Kategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.
Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.
Tak for din tilmelding -
Når utroskaben truer – saboteres kærligheden til din elskede
Halvdelen af befolkningen, som er i et parforhold, er utro!
Når statistikken i dag fortæller at der i halvdelen af alle parforhold findes utroskab, hvad tænker man så! Det vil sige, at flere af de mennesker du omgiver dig med i hverdagen, er utro! Det er måske din veninde, kollega, fætter, søster, chef, naboen. Wups!! Tænk lige lidt over det. Når statistikken siger det, hvordan takles det så? Er det fordi tiden som monogam er forbi? Eller skal det bare accepteres og være en del af ens liv? Det er der helt sikkert mange meninger om.
Når nu rigtig mange i dagligdagen går og også får lyst til andre end dem, de lever sammen med, hvordan tager man så hul på en samtale om formodet utroskab eller bare forsøge at undgå utroskab? Vil man kunne tåle at høre sandheden om utroskaben, hvis det var? Alt har en konsekvens. Lever du et liv i sandhed eller på en løgn? Hvad bør ændres lige nu?
Hvem kan man tale med utroskab om, og få lettet sit hjerte og søge hjælp hos til at takle krisen?
Man kunne starte med at spørge sig selv om bare nogle af de nedenstående spørgsmål.
– Har I i jeres parforhold defineret, hvad utroskab er, og er der sat rammer?
– Har du spurgt dig selv om, hvad du vil gøre hvis du var utro? Vil du fortælle det eller vil du ikke fortælle det til din partner?
– Har du undersøgt med dig selv, hvad årsagen faktisk er til, at du er måske er utro?
– Hvad vil du gøre, hvis du opdagede at din partner var dig utro?
– Tør du vide sandheden omkring utroskaben? – Og hvorfor din partner valgte at være dig utro?
Dernæst søg professionel hjælp til at komme igennem utroskaben, også sammen med din partner! Det er den, der ikke er utro, der definerer hvad utroskab er. BUM!!
Med professionel hjælp kan forsøge man redefinere kærligheden og samlivets fremtid. Noget man måske skulle have gjort for længst, men det druknede efter forelskelsesfasen og hamsterhjulets hverdag i et liv med fuld knald på hus, børn, karriere, sport, venner osv.
Kærlighed er naturligvis meget forskellig fra menneske til menneske og defineres lige så forskelligt. Hvad gør man, når monogam kærlighed ikke længere er nok i en parrelation, og den ene part søger bekræftelse og måske sex udenfor parforholdet?
Hvad bør man overveje hvis man vil finde tilbage i kernen i sit parforhold!
Jeg mener, at ærlighed er en af grundværdierne i et godt og udviklende parforhold, hvor man kan udvikle sig også seksuelt sammen, hvis man ellers tør at fortælle, hvad man egentlig ønsker og drømmer om.
– Få svesken på disken og frem med det, som man ikke tør fortælle hinanden, som skaber afstand, usikkerhed og utryghed mellem partnerne – dårlige vibes.
– Hvornår skal man tage den svære samtale, om det der er svært i parforholdet! Gør dig nogle tanker om tid, sted og bed evt. om hjælp til at takle situationen.
Der findes to slags ærlighed. Den som man fortæller andre, og den man fortæller sig selv. Her bør man få professionel hjælp, så man kan komme tilbage på rette spor, både i parforholdet og i høj grad til sig selv – Måske ved man ikke at man fortæller sig selv to sandheder!!
Kærligheden mellem mennesker er forskellig. Nogle kan tilgive utroskab, andre ikke. Derfor er det så vanskeligt at vide på forhånd, om man kan forsætte parforholdet efter utroskab! Du ved helt sikkert selv, hvad der giver mening for dig? Ellers bed om professionel hjælp.
– Har du valgt at blive i et forhold hvor utroskab er opdaget, evt. tilgive, bør man sammen undersøge ”spilleregler” for det ”nye” parforhold. Skal man holde sammen, dyrke kærligheden og de seksuelle oplevelser? Undersøge hvad utroskab har lært jer og hvilke signaler I tidligere har været stødt på, og måske ikke fået håndteret? Undersøge hvad I havde overset imellem jer, det er ofte det hele værd og meget at vinde.
– Hvad skal der bygges videre på og hvorfor? Hvad bør der ændres på og hvor ofte bør I følge op i jeres team – holde ”bestyrelsesmøder”? Hvad skal undgås og hvad skal der gøres meget mere af, og hvorfor?
Risiko for at der i et parforhold med dårlig kommunikation, både findes dårlig eller ingen sex er ekstremt høj og måske er det derfor, at skilsmisseprocenten i Danmark pt.er på over 50 %.
Det vil sige, at der både er der en stor risiko for, at man bliver skilt, men der er lige så stor risiko for, at du eller din partner er utro. Det er voldsomt skræmmende. Men intet mindre end en mulighed. Vi er måske bare rigtig dårlige til at kommunikere, være ærlige og stå ved det som vi er – Hvis vi ved det.
En skilsmisse er en alvorlig handling og griber dybt ind i mennesket, både for den der går og hos den der bliver forladt. Det er dog fortsat et stort tabuemne at tale om, at den der går i et parforhold, også lider en stor sorg og det er helt sikkert, at omverdenen ligeledes finder det svært. Alt i alt er det for alle parter, børn, familie, kolleger, venner osv. en voldsom tid, at skulle igennem og det tager tid, og kan trække voldsomme og dybe spor, også socialt og økonomisk.
Ønsker du at blive klogere på din rolle i forbindelse med utroskab, så søg professionel hjælp og kom stærkt videre.
Jeg lover dig, at der er en stor gevinst i at være ærlig og dermed opnå en følelse af integritet og frihed. Det vil være nemmere i fremtiden at kunne stå ved sig selv, og senere kunne elske andre, når man kan se sig selv i øjnene og fortælle, hvad man ønsker også af et parforhold både i nutiden, men særligt i fremtiden.
Indlægget er skrevet af Birthe Kock-Jensen. Birthe certificeret parterapeut, sexolog, coach og hun er også lægeeksamineret specialist terapeut i smerter & akupunktur. Derudover er hun både underviser, foredragsholder og certificeret
Skyggevejleder v/psykolog Mette Holm, og hun har praksis i både Århus, Aalborg, Ebeltoft og Esbjerg. Du kan finde meget mere infomation om Birthe ved at besøge hendes profil på Lovecast, som du finder lige her.Du kan også se vores store guide omkring utroskab her.
Kategorier
- Annonce
- Bøger om parforhold
- Find Kærligheden
- Guides til parforholdet
- Ikke kategoriseret
- Indlæg fra vores parterapeuter
- Inspiration fra parterapeuter
- Jalousi
- Kommunikation i parforhold
- Lovecast news
- Lovecast ordsprog om kærlighed
- Magtkampe i parforhold
- Parforhold
- Parforhold 2025
- Parforhold og familie
- Parforhold og sex
- Parforhold og sociale medier
- Parforhold og utroskab
- Parforholdsøvelser
- Parterapi
- Skænderi og konflikter
- Skilsmisse
- Spørgeskema om parforhold
- Tips til at styrke parforholdet
- Udvikling af parforholdet
- Undersøgelse om parforhold
JA TAK, TILMELD MIG NYHEDSBREVET
Tilmeld dig Lovecast nyhedsbrevet! – du kan til enhver tid afmelde dig igen med et enkelt klik. I vores nyhedsbrev får du tips og tricks, som du kan bruge i dit parforhold. Vi skriver om konkrete problemstillinger og kommer med meningsfyldte og brugbare løsninger.
Vi bringer også interviews med nogle af Danmarks førende parterapeuter og eksperter.
Tak for din tilmelding