Noget af det der går igen, hos mange af de mennesker som jeg har i parterapi, er følelsen af ikke at blive set af sin partner.
Og det er ikke et spørgsmål om, at den ene part er ved at miste synet og skal have stærkere briller!
Nej, det stikker selvfølgelig langt dybere end det!
Utroligt mange mennesker går rundt i deres parforhold med følelsen af ikke at blive værdsat og taget alvorligt, på samme måde, som det en gang var tilfældet.
Der sker nemlig det, at vi alt for ofte har en forventning om, at det perfekte parforhold findes!
Måske kan vi godt fortælle os selv, at det gode parforhold ikke kommer helt af sig selv, men vi har alligevel en overbevisning om, at HVIS vi har fundet Den Rette Partner, så burde vi både kunne tackle en kedelig hverdag, det at blive forældre, og kriser af enhver slags, på en tilfredsstillende måde, uden at det går ud over parforholdet.
Gnisten forsvinder
I denne tro på, at det gode parforhold kommer af sig selv og holder sig selv i live fordi vi har fundet Den Rette, lader vi lige så stille det vigtige grundlag for nærhed, passion og kærlighed, svinde ind og umærkeligt bringe os et sted hen, som vi en dag pludselig vågner op til!
Uden at have lagt mærke til det, er gnisten imellem jer forsvundet. Du ser på din partner og mærker følelser som f.eks. vrede og irritation eller sorg og opgivenhed, vælde ind over dig, samtidig med, at du undrer dig over hvordan det er kommet dertil, at I ikke kan nå hinanden længere.
Måske længes du efter den samhørighed I en gang havde sammen. Måske længes du efter følelsen af at være en lykkelig familie. Måske har du ikke længere lyst til sex med din partner. Eller måske har din partner ikke lyst til dig længere. Måske taler I ikke sammen længere. Og måske er det hverdagen der fylder, og I bruger blot tiden på at få alt det praktiske til at gå op.
I har glemt hinanden. I har glemt jeres parforhold. I har i hvert fald glemt at pleje det!
Og når I når dertil, er det ikke nok med en tur i biografen og ud at spise. For nu er der rigtig mange dårlige samværsvaner der skal afkodes igen – og det tager tid!
Forelskelsen blænder os
Når vi i dag går ind i et parforhold, er vi blændet af forelskelsens lys. Det er en vidunderlig følelse, og i denne tilstand, kan vi ikke forestille os hvordan det skulle blive anderledes. Men i vores kultur, er vi også præget af drømmen om det perfekte liv, der kommer af sig selv.
I virkeligheden kommer det gode parforhold af en forståelse af, at for at det skal forblive godt udover forelskelsesfasen, så skal vi arbejde på det, og vælge hinanden!
»Parforholdet kan ikke tåle følelsesmæssigt dovenskab«!
Vælger du at leve sammen med et andet menneske, må du indstille dig på, at det kommer til at kræve noget af dig.
Da I faldt for hinanden, var der ikke noget bedre end at blive valgt af den anden. Du blev set og hørt, med dine behov og drømme, og du badede i det og fik lyst til at give tilbage og glæde din partner. Din seksualitet blomstrede, og du havde lyst til at åbne dig og gå på eventyr, i og med din elskede!
Når vi oplever, at passionen og lysten bliver overtaget af vrede, sorg og frustration, er det tegn på, at vi har glemt hinanden. Vi har glemt at gøde og nære vores forhold.
En hverdag med arbejde, venner, børn, fritidsaktiviteter mm. er en hverdag der ikke lader meget overskud tilbage til en partner.
Og hvad gør det ved os?
Vi føler os selvfølgelig tilsidesatte, når vi bliver det! Det at blive valgt fra, kan aktivere den dybeste skamfølelse hos os. Vi er sociale væsner, og har brug for at høre til.
Når vi så oplever at blive overset eller afvist, reagerer vi ved at beskytte os selv. Og i denne selvbeskyttelse ligger også den triste risiko for, at vi søger at få opfyldt vores behov for opmærksomhed, nærhed og tryghed ved: at lukke os om os selv, at forlade for ikke selv at blive forladt, at kritisere, bebrejde og finde fejl hos den anden eller måske at være vores partner utro.
Og i alle vores bestræbelser på at skåne os selv mod smerten, får vi gjort det endnu sværere at komme tæt på vores partner igen og blive set og elsket som dem vi er. For vi skaber endnu mere smerte i vores relation, når vi fjerner os fra den anden.
Et parforhold skal næres.
Og det sker først og fremmest ved at aktivt valg, hos begge parter, om at ville hinanden og ville parforholdet.
Læs også: Den eneste ting der ikke er til forhandling i et hvert parforhold
Herefter starter arbejdet.
Overvej al den tid og alle de kræfter, som du bruger på dit arbejde, dine børn, dine venner og dine fritidsaktiviteter. Det er megen energi der bliver lagt der, ikke?!
Og forestil dig, at du og din partner begge to valgte hver især, at tage en del af jeres respektive ”energipuljer”, og brugte denne energi på hinanden. Ikke kun på biografture og restaurationsbesøg, men også til at tale sammen, til at vise hinanden opmærksomhed, til at være nysgerrige omkring hinanden og til ikke at være for trætte til at gide interessere jer hinanden.
Mange mennesker ser parterapi som ”Den sidste løsning”, hvilket den også ofte er. Men i valget om at gå i parterapi, ligger også et seriøst og dybfølt ønske om at komme ud af smerten, og blive i stand til at bevare forholdet til det menneske vi elsker. Den kommunikationsform, som vi med dårlige resultater, har været vant til at praktisere, er det påkrævet at lave om på, hvis vi vil finde hinanden igen – men det kan læres.
Og når vi lærer, at det ikke bare handler om, at partneren er forkert, men at vi også selv kan have brug for nogle ”justeringer”, ja, så bliver der plads til at opdage nye sider af os selv og den anden, og at blive set og elsket som dem vi er.
